Print
Udskriv side
 
onsdag den 10. februar 2010

Debutkoncert Amelia Jakobsson Boyarsky

Cellisten Amelia Jakobsson Boyarsky debuterer fra DKDM’s solistklasse onsdag den 10. februar 2010 kl. 19.30 på Studiescenen

Amelia Jakobsson Boyarsky er født i Malmø i 1985. Hun begyndte at spille cello i en tidlig alder hos Eero Voitk og blev optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium kun 14 år gammel. Efter et år på DKDM fulgte tre år på Musikhögskolan i Malmö ved professor Mats Rondin og derefter blev hun, gennem et pristigefuldt stipendium, optaget på McGill University i Montreal ved professor Matt Haimovitz. Der tog hun sin afsluttende eksamen i 2007, og hun er nu solistklassestuderende på DKDM hos professor Morten Zeuthen.

Amelia Jakobsson Boyarsky har været solist med flere orkestre i både Sverige og Canada og har tillige vundet konkurrencer som bl.a. McGill Concerto Competiton. Hun har flere gange optrådt i radioen, på tv og internet ikke kun som solist men også som medlem af cellokvartetten UCCELLO. De har turneret i hele USA og større dele af Canada og har dér spillet i nogle af de vægtigste koncertsale. Kvartetten har også indspillet et antal cd’er.

Amelia Jakobsson Boyarsky har studeret og deltaget i masterclasses hos mange fremtrædende cellister og musikere. Blandt dem kan nævnes Erling Blöndal Bengtsson, Peter Wispelwey, David Geringa, Hans Jörgen Jensen, Ola Karlsson, Nikolaj Znaider og Einar Jeff Holm.Hun har modtaget flere stipendier og udmærkelser gennem årene fra bl.a. Guido Vecchi Stiftelsen, Kungliga Musikaliska Akademien, Rotary, Par Bricole, Max Stern Fellowship in Music, Sverige-Amerika Stiftelsen, Amaranterordenen og er blevet udnævnt som Morgendagens Stjerne af SEB Stiftelsen.

Amelia Jakobsson Boyarsky er medlem af Trio Boyarsky med base i London, hvor hun spiller sammen med violinisten Ben Baker og bratschisten Konstantin Boyarsky. Amelia Jakobsson Boyarsky spiller på en cello bygget i 1844 af Jean Baptiste Vuillaume udlånt af DKDM

Læs om debutkoncerten i DKDM's kalender.