Det Kongelige Danske Musikkonservatorium udbyder videreuddannelse for konservatorieuddannede organister i orgelpædagogik på begynder- og mellemstadieniveau. Uddannelsens sigte er at opbygge, samle og formidle specialviden om såvel de kunstneriske som de tekniske aspekter inden for orgelpædagogik.
MålgruppeKonservatorieuddannede organister, der ønsker at udvikle deres pædagogiske færdigheder.
Uddannelsens længde
Diplomuddannelsen i orgelpædagogik er normeret til et årsværk, svarende til 60 ECTS point. Uddannelsen tilrettelægges som deltidsundervisning inden for en tidsramme af to år.
Adgangskrav
En afsluttet konservatorieeksamen med orgel som hovedfag er adgangsgivende til uddannelsen. Hvis eksamen er mere end 10 år gammel eller konservatoriet i øvrigt finder det påkrævet, kan ansøgeren blive bedt om at aflægge en prøve i henholdsvis liturgisk spil og repertoirespil. Niveauet ved denne prøve svarer til niveauet ved en kirkemusikalsk kandidateksamen.
Ansøgning
Ansøgningen skal indeholde CV og dokumentation for adgangsgivende eksamen.
Pris
Prisen for uddannelsen forventes at blive ca. 50.000 kr., der opkræves i fire rater over to år. Det er muligt at søge Kirkeministeriets Kompetencefond til dækning af undervisningsudgifterne.
Optag
DKDM forventer at optage ca. 2-4 studerende om året, såfremt antallet af ledige studiepladser og ansøgerfeltet i øvrigt tillader det.
Ansøgningsfrist
Uddannelsen kan søges fra 1. juni til 1. august via
www.musikuddannelser.dk.
StudieordningStudieordningen vil kunne hentes her på siden i begyndelsen af 2010.