Print
 

Blokfløjte

Næste ansøgningsfrist for bachelor- og kandidatuddannelser er 1. december

Du kan vælge optagelsesprøven på flere niveauer på konservatoriet:

Der vil være klaver (moderne stemning) og cembalo (stemt i Valotti) til rådighed i lokalet.
Ansøgeren er selv ansvarlig for evt. medvirkende musikere.

Optagelsesprøven til bacheloruddannelsen

Optagelsesprøven består af følgende dele:

Hovedfag

  1. Samtlige skalaer og treklange i et omfang, der bedst udnytter hele instrumentet.
  2. En etude fra Frans Brüggens 5 Etudes for Finger Dexterity.
  3. Selvvalgt opgave: En sonate fra højbarok af sværhedsgrad som f.eks. G.P. Telemann: Sonate i C dur fra Der gertreue Musikmeister.
  4. Selvvalgt opgave: Et værk fra nyere tid af sværhedsgrad som f.eks. Hans Martin Linde: Music for a Bird.
  5. En tilstillet opgave, som sendes til ansøgerens e-mailadresse 7 dage før optagelsesprøven.
  6. Prima vista-spil.

Prøvens varighed inkl. votering / stemning 40 min.
Der gives 3 særskilte prøvekarakterer.

Prøver

  • Bundne/selvvalgte opgaver, etuder skalaer
  • Tilstillet opgave
  • Prima Vista

Prøven er kun bestået, hvis den optagelsessøgende mindst har opnået karakteren 02 alle prøver.

Er hovedfagsprøven bestået, går ansøgeren videre til prøver i almene fag. Disse prøver er éns for samtlige bacheloruddannelser.

Optagelsesprøven til kandidatniveau

Optagelsesprøven består af en hovedfagsprøve.

Adgangsgivende uddannelse:

  • BA i musik som instrumentalist/sanger fra DKDM
  • BA i musik som instrumentalist/sanger eller tilsvarende fra andet dansk musikkonservatorium
  • BA i musik som instrumentalist/sanger eller tilsvarende fra en højere videregående uddannelsesinstitution i udlandet på niveau svarende til DKDM

Ansøgeren skal fremføre:
G. Ph. Telemann Fantasi nr. 2 for soloblokfløjte (Tonarten er c-mol på altfløjte eller a-mol på voiceflute.)

Prøvens varighed maks. 20 minutter (inkl. votering 30 min.).
Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen af to interne censorer.

Optagelsesprøven til solistuddannelsen

Før prøven skal du indbetale depositum
Når du ansøger, skal du indbetale 1000 kr. i depositum på følgende konto: reg.: 3001 kontonr.: 640 3727. Husk altid at anføre dit navn! Ellers kan vi ikke se, hvor pengene kommer fra!
Ved internationale overførsler:
SWIFT/BIC: DABADKKK IBAN-nr.: DK92 3000 0006 4037 27. Husk også her at anføre navn.
Depositummet kommer til udbetaling ved

  • gennemførelse af optagelsesprøven
  • afmelding senest en måned før prøvedato
  • sygdom dokumenteret ved lægeerklæring

Prøvens forløb, bedømmelse og indhold
Optagelsesprøven består af en hovedfagsprøve, der afvikles i to runder.

I 1. runde skal du fremføre et program af 20 minutters varighed. Et optagelsesudvalg bedømmer præstationen med "bestået/ikke bestået".

Hvis du består 1. runde, fortsætter du til 2. runde, der afvikles så hurtigt som muligt efter 1. runde. De to runder kan afholdes på forskellige dage.

I 2. runde skal du fremføre et program af 30 minutters varighed. Præstationen bedømmes efter 7-trinsskalaen.

Repertoiret er selvvalgt, idet dog følgende regler gælder:

  • Der må ikke være sammenfaldende værker ved de to runder.
  • Der fremføres værker fra mindst to perioder.

Eksempler på repertoirets art og vanskelighedsgrad:

  • Hotteterre: Suite, e-mol for altblokfløjte og B.c.
  • Badings: Sonate for sopranblokfløjte og cembalo.
  • J. S. Bach: Obligat blokfløjtestemme til Kantate. BWV 39, arie nr. 5:Höchster, was ich habe, eller tilsvarende moderne værk.
  • G. Ph. Telemann: Kvartet, d-mol (fra Taffelmusik II, 1733) for altblokfløjte, tværfløjte, obo el. B.c.
  • G. Ph. Telemann: Fantasi, E-dur for altblokfløjte solo.
  • Sammartini: Koncert, F-dur for sopranblokfløjte, strygere og B.c.