Næste ansøgningsfrist er 1. december
Du kan vælge optagelsesprøven på ét niveau på konservatoriet:
Før prøven skal du indbetale depositum
Når du ansøger, skal du indbetale 1000 kr. i depositum på følgende konto: reg.: 3001 kontonr.: 640 3727. Husk altid at anføre dit navn! Ellers kan vi ikke se, hvor pengene kommer fra!
Ved internationale overførsler:
SWIFT/BIC: DABADKKK IBAN-nr.: DK92 3000 0006 4037 27. Husk også her at anføre navn.
Depositummet kommer til udbetaling ved
- gennemførelse af optagelsesprøven
- afmelding senest en måned før prøvedato
- sygdom dokumenteret ved lægeerklæring
Prøvens forløb, bedømmelse og indhold
Optagelsesprøven består af en hovedfagsprøve.
Indhold af optagelsesprøven
A. Prohibitive prøver, der bedømmes efter 7-trinsskalaen:
- Orkesterledelse, hovedfag, varighed: 20-30 min
- Øvrige hovedfag, samlet bedømmelse:
- Eget instrument eller sang, varighed: 5-10 min
- Klaver, varighed: 10 min
- Samtale, varighed: 10 min
- Teori og musikhistorie, bifag, samlet bedømmelse:
- Palestrina eller Bach opgave 6 timer
- Mundtlig analyse og mundtlig musikhistorie 1 time
- Instrumentation, varighed: 2 timer
- Hørelære, bifag, samlet bedømmelse:
- Mundtlig hørelære, bifag, varighed: 20 min
- skriftlig prøve, varighed: 1 time
B. Vejledende prøve, der bedømmes efter 7-trinsskalaen:
- Sang (kun hvis ansøgeren aflægger prøve på eget instrument) varighed: 5 min
Orkesterledelse
• Prøve med og direktion af tilstillet orkester med en orkestersats som eksempelvis Haydn: Symfoni nr. 104. Ansøgeren afleverer tre indstuderede forslag, hvoraf censorerne vælger ét. Valget meddeles 2 uger i forvejen.
• Direktion og korrektion af et udsnit af en tilstillet orkestersats som eksempelvis Grieg: Klaverkoncert 2. sats. Orkestersatsen meddeles 2 uger i forvejen.
Eget instrument eller sang
Prøven har til formål at vise ansøgerens musikalske formåen enten som sanger eller på et instrument, vedkommende er fortrolig med. Der fremføres en frit valgt opgave.
Klaver
- Prima vista-spil af et klaverudtog med solostemmer som eksempelvis Mozart: “Cosi fan tutte”, nr. 4 (duet).
- Prima vista-udførelse af en vanskeligere Bach-koral noteret på to systemer (eller sats af lignende sværhedsgrad).
- Secunda vista ledsagelse af et recitativ med solist som eksempelvis Mozart: Grevens recitativ fra 3. akt af “Figaros Bryllup”. Opgaven udleveres 15 min. prøven.
Samtale
Om orkesterlitteratur på basis af en af ansøgeren indleveret repertoireliste om den tidligere gennemførte prøve i orkesterledelse, eksempelvis om konkrete direktionsproblemer i den tilstillede opgave og om almindeligt forekommende partituropstillinger, ensembletyper, anvendelse af c-nøgler, transponerende instrumenter o.lign.
D. Prøvekrav – almene fag
Hørelære
Rytme
- Prima vista udførelse af en 1-stemmig opgave, der indeholder polyrytmik samt skæve og vekslende taktarter.
- Prima vista udførelse af en 2-stemmig kombinationsopgave, hvor overstemmen synges og understemmen klappes.
Melodi
Prima vista udførelse af en akkompagneret sang.
Partiturspil
Secunda vista udførelse af en 2-stemmig opgave, hvor den ene stemme er noteret i enten alt- eller tenornøgle eller i B-, A- eller F-transposition.
- Skriftlig prøve
Der gives 1 time til løsning af opgaverne.
Musikteori og -historie
- Nedskrivning af en eller flere stemmer i et forespillet instrumentalværk
- Harmonisk analyse af et forespillet instumentalværk.
- en 3-stemmig imiterende sats i Palestrina-stil (12-16 takter) med opgivet tema og tekst eller
- en 3-stemmig fuga-eksposition i Bach-stil med opgivet tema, der videreføres til ny indsats eller kadence.
Den optagelsessøgende meddeler konservatoriet samtidig med tilmeldelse til optagelsesprøven, hvilken af de to opgaver vedkommende ønsker at løse.
- Analyse. En samtale om et værk eller værkudsnit, som den optagelsessøgende får udleveret noderne til og får lejlighed til at aflytte en time i forvejen.
- Musikhistorie. Beherskelse af musikhistorien i et omfang som Bjørn Hjelmborg: Musikorientering (seneste udgave). Ansøgeren skal desuden dokumentere kendskab til 5 selvvalgte værker fra forskellige stilperioder.
- Instrumentation. Instrumentation af en folkemelodi el.lign. (8-16 takter). Besætningen meddeles ved prøven.