Ulla Miilmann

Lektor, Fløjte
Ulla Miilmann er uddannet fra University of North Carolina School of the Arts. Som 22-årig blev hun ansat som solofløjtenist i DR Symfoniorkestret i 1994 efter at have været fløjtenist i Det Kgl. Kapel i to år.

Ulla har været solist med de danske landsdelsorkestre og symfoniorkestre som bl.a. Taiwan Symphony Orchestra og St. Petersburg State Academic Philharmonia.

Hun har indspillet flere cd’er både som solist og som medlem af DRSO’s blæserkvintet og var initiativtager til udgivelsen af Ole Smidts solokoncerter for blæsere. Indspilningen af hans fløjtekoncert modtog en Grammynominering.

I 2011 blev Ulla ansat som timelærer på DKDM og har derudover været gæstelærer på konservatorier i Strasbourg, Geneve, Leuven Belgien, Shanghai m.fl. I løbet af sin karriere har hun modtaget mange priser og legater, herunder Carl Nielsens store hæderslegat i 2017. I april 2021 blev hun ansat som lektor ved DKDM.