Einar Kyvik Bauge

Tirsdag den 28. november 2017

Debut Einar Kyvik Bauge

Bratschisten Einar Kyvik Bauge debuterer fra DKDM's solistklasse onsdag 6. december 2017 kl. 19.30

Einar Kyvik Bauge (født 1990) begyndte at spille violin som 7-årig og blev senere optaget på talentskolen ved Barratt Due Musikinstitut med bratsch som hovedfag. Han har taget bachelor- og kandidatuddannelsen ved Norges Musikkhøgskole hos professor Morten Carlsen og Lars Anders Tomter.

I 2015 blev Einar Kyvik Bauge optaget i solistklassen ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos Lars Anders Tomter, og samme år blev han ansat i Kringkastingsorkesteret. Han er en aktiv kammermusiker og har deltaget på festivaler som Risør kammermusikkfest, Gezeitenkonzerte, Hardanger musikkfest, Nesset musikkfest, festspillene i Nord-Norge, Nordlysfestivalen, Oslo kammermusikkfestival og festspillene i Bergen.

Einar Kyvik Bauge spiller på en nybygget bratsch af Florian Leonhard og er fast medlem af det prisvindende kammerorkester Ensemble Allegria og strygetrioen TrioBauge.

Læs om Einar Kyvik Bauges debutkoncert