Giovanni Punzi

Onsdag den 14. juni 2017

Giovanni Punzi ny soloklarinet i London Philharmonic Orchestra

Soliststuderende vinder soloklarinetstilling i et af verdens bedste symfoniorkestre

Klarinettisten Giovanni Punzi har netop vundet stillingen som soloklarinettist i London Philharmonic Orchestra samt soloklarinetstillingen i Royal Northern Sinfonia.

Giovanni Punzi er født i 1989 i Salerno og havde sin solistdebut som 14-årig med det bulgarske nationalorkester. Han er uddannet fra Accademia de Santa Ce­ci­lia i Rom og Conservatoire National Supérieur de Paris og har spillet med de vigtigste orkestre i Italien. I 2013 vandt han soloklarinetstillingen i Orchestre Symphonique de Bretagne, og i 2014 blev han ansat som soloklarinettist i Copenhagen Phil.

Giovanni Punzi har vundet flere internationale priser, bl.a. Claude Debussy i Paris, Jacques Lancelot i Rouen og Jeunesses Musicales i Beograd samt Gladsaxe Musikpris i 2017 (som første ikke-skandinaviske musiker). Han har indspillet for Radio France, Radio Vaticano, Radio 3, Sky Classica m.fl.

Giovanni Punzi har siden 2015 studeret hos John Kruse i solistklassen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvorfra han debuterer ved en offentlig debutkoncert med Copenhagen Phil den 7. november 2017 i Konservatoriets Koncertsal.

Læs mere på copenhagenphil.dk