Hanzhi Wang

Fredag den 27. oktober 2017

Accordeonstuderende prisvinder i Milano

Hanzhi Wang vandt 3. pris i international konkurrence

Accordeonisten Hanzhi Wang vandt 3. pris i den internationale Societa Umanitaria-konkurrence, som blev afholdt i Milano. Det er første gang, at en studerende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium vinder en pris i denne konkurrence, som er åben for alle instrumenter og kammermusikensembler inviteret via førende konservatorier i Europa.

Konkurrencen fandt sted i dagene 29. september til 7. oktober 2017, og 1. og 2. prisen blev tildelt studerende fra Conservatoire National Supérieur, Paris. Udover selve prisen følger en koncertserie i Italien i 2018, arrangeret af Societa Umanitaria.