Debut Aros Guitar Duo

Aros Guitar Duo debuterer fra DKDM's solistklasse 12. september 2018 kl. 19.30

Aros Guitar Duo består af de klassiske guitarister Mikkel Egelund Nielsen og Simon Wildau og blev dannet i år 2009 op til en koncertrække i Bergen arrangeret af Det Jyske Musikkonservatorium. Efter et par år adskilt, grundet studieophold i henholdsvis Köln og Barcelona, er duoen nu aktiv igen og har bl.a. i 2014 og 2015 udmærket sig ved at vinde 1. pris ved den internationale guitarkonkurrence ”Omiš Guitar Fest” i Kroatien, 1. pris ved den internationale kammermusikkonkurrence i Fiuggi, Italien, 2. pris ved Acerra International Guitar Competition (Napoli) samt specialpris for bedste opførelse af nyere dansk værk ved P2 kammermusikkonkurrence i 2017.

Aros Guitar Duo spiller ofte koncerter i Danmark og i udlandet og har bl.a. været solister i Joaquín Rodrigos dobbeltkoncert for to guitarer: Concierto Madrigal.

Aros Guitar Duo blev optaget i solistklassen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2015, hvor de har modtaget undervisning af lektor Jesper Sivebæk samt professor Tim Frederiksen. Derudover har duoen taget timer i Barcelona i 2010-2011 hos den spanske guitarist Àlex Garrobé samt modtaget masterclasses hos diverse internationale solister og professorer.

Læs mere om Aros Guitar Duos debutkoncert