Debut Maja Malmström

Organisten Maja Malmström debuterer fra DKDM's solistklasse 25. september 2018 kl. 19.30 i Helligaandskirken

Maja Malmström er uddannet ved Musikhögskolan i Malmö, hvor hun har en organist-kandidateksamen med Anders Johnsson som lærer. Forinden studerede hun jazz- og improvisationsklaver i fire år. I 2016 blev hun optaget i solistklassen ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos professor Bine Bryndorf.

Maja Malmström bor i Malmö og har siden 2009 været organist i Kirsebergskyrkan med ansvar for musik- og koraktiviteter. Samtidig med organistembedet arbejder hun freelance som akkompagnatør og solist og medvirker desuden i både klassiske og jazzensembler.

Maja Malmström modtog Kungliga Musikaliska Akademiens stipendium i 2017 og 2. pris i Svenska Orgelsällskapets orgelkonkurrence 2018.

Læs mere om Maja Malmströms debutkoncert