James Black modtager Pelleprisen 2018

DKDM-komponisten James Black modtog Pelleprisen ved KLANG-festivalen 5. juni

I går uddeltes Pelleprisen til komponisten James Black, som debuterede fra DKDM's solistklasse i februar. Pelleprisen (opkaldt efter komponisten Pelle Gudmundsen-Holmgreen) "hylder en ung kunstner, som tør være på tværs af tidens angivne normer." Det er anden gang, at Pelleprisen uddeles – sidste år gik den til komponisten Jeppe Ernst, som debuterede fra DKDM’s solistklasse i april. Prisen uddeles i forbindelse med KLANG – Copenhagen Avantgarde Music Festival.

James Black er født i England og flyttede i 2013 til København for at tage sin kandidatuddannelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Derefter blev han optaget i solistklassen, hvorfra han debuterede den 28. februar. På DKDM har han modtaget undervisning af bl.a. Hans Abrahamsen, Jeppe Just Christensen, Niels Rosing-Schow og Bent Sørensen.

Læs mere om James Black og Pelleprisen på DR's hjemmeside
Læs mere om James Blacks debutkoncert