Nikolaj Viltoft

Stilling
timelærer
Uddannelsesretning
Messingblæsere: trompet, horn, euphonium, basun, tuba
Fagområde
Trompet
Område
Undervisning

Baggrund

Nikolaj Viltoft (f. 1977) er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Hochschule für Musik Köln.

Under studietiden har Nikolaj været udtaget til The European Union Youth Orchestra og Orkester Norden, og han har haft kontrakt med DR SymfoniOrkestret (dengang Radiosymfoniorkestret) og andre danske orkestre.

Undervisning 

Siden 2008 har Nikolaj undervist i trompet på DKDM.

“Vi har en stolt messingtradition i København som er baseret på en varm og sangbar klang. Dette er bemærket og anerkendt i udlandet. Vi har derfor også en flot statistik når det kommer til trompetelever der vinder konkurrencer om faste stillinger i orkestre rundt omkring. Jeg nyder meget at videreføre og videreudvikle denne stolte tradition.”

Kunstnerisk praksis

Som nyuddannet trompetist vandt Nikolaj i 2003 stillingen som solotrompetist i Paris Operaen efter en konkurrence i tre runder og blev dermed den første udenlandske blæser i orkestret, hvilket skabte nogen opstandelse i trompetmiljøet i Frankrig, som på grund af Maurice André altid har været en stolt og meget selvbevidst institution. Kun få år efter, i 2006, vandt Nikolaj stillingen som solotrompetist ved Det Kgl. Kapel, hvor han har været ansat lige siden.

Med messingkvintetten Art of Brass Copenhagen har han vundet the International Brass Quintet Competition i Narbonne i 2000 og The International Jan Koetsier Wettbewerb i München i 1999.

Nikolaj har gæstet 16 orkestre som gæstesolotrompetist bl.a. i Korea, Luxembourg samt i de parisiske og skandinaviske orkestre. Desuden har han givet masterclasses i New York, Chicago, Cleveland, Köln, Lyon, Oslo, Seoul, Skopje og Sofia.

CD-udgivelser

Vagn Holmboe, Ib Nørholm, Anders Nordentoft, Axel Jørgensen, Mogens Andresen
From the Merry Life of a Spy
Art of Brass Copenhagen
Dacapo 8.226001

Hans-Henrik Nordstrøm
North West
Trio Slaatto, Erik Kaltoft, Ensemble 2000, Søren K. Hansen, Art of Brass Copenhagen, John Ende, Martin Åkerwall, Amadeusensemblet
CLASSCD 657

Wilfred Heaton
Heaton
Royal Danish Brass
CDK1076