3D-koncert

Denne aften indvies DKDM’s ny-installerede 3D-lydsystem i Ny Sal
Date
Thursday, September 19, 2019
Time
19.30 — 20.30
Entry Fee
Gratis adgang, men begrænset antal pladser, så kom gerne i god tid

Program
Rektor Uffe Savery indvier salen, og leder af tonemesteruddannelsen Jesper Andersen og komponist Hans Peter Stubbe Teglbjærg præsenterer projektet med udvalgte lydeksempler. Derefter vil der være en lille koncert med udvalgte værker af studerende og lærere fra DKDM.

Program for koncert kl. 19.30
Program for koncert kl. 20.30 (gentagelse)

Om projektet:

DKDM har via en stor fondsdonation investeret i et high-end 3D-lydsystem til Ny Sal med 44 højtalere og 4 subwoofere i sfærisk ophængning.

3D-lyd er i vældig opblomstring i disse år både på nettet, ved koncerter og som kunstneriske installationer. DKDM har valgt at gå med denne udvikling, og systemet er derfor også designet til at være et instrument for undervisningen i 3D-lyd. Endelig er det tanken, at systemet skal bruges til at opbygge netværk inden for 3D-lyd nationalt og internationalt.

Hen over året vil publikum ved en række koncerter kunne opleve 3D-lyd på første hånd. I tillæg til koncertrækken vil der blive afholdt seminarkoncerter med indføring i formatet samt workshops for studerende.