Debut Martin Stauning
Martin Stauning (f. 1982) er oprindelig uddannet balletdanser fra Den Kongelige Ballet og blev siden optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han har fået undervisning af Hans Abrahamsen, Bent Sørensen and Niels Rosing-Schow. Efter afsluttet kandidatuddannelse blev han i 2014 optaget i DKDM’s solistklasse, hvorfra han nu debuterer.
Martin Stauning har modtaget mange legater og priser, senest Axel Borup-Jørgensens komponistpris 2015 samt Léonie Sonning Stipendium og Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens legat i 2016. Den 1. oktober i år bliver Martin Staunings værk ”Îles en Mer d’Argent" opført ved Nordiske Musikdage i Reykjavik, og tidligere i år udvalgte DR værket "Verdorrte Räume" som årets danske bidrag ved International Rostrum of Composers 2016 (det internationale komponist grand prix).
Martin Stauning har skrevet musik for mange forskellige besætninger og arbejdet med lydinstallation og performance. Han er desuden en aktiv performer og har udover egne værker opført værker af John Cage, Alvin Lucier og Jeppe Ernst. Fra 2012-14 var Martin Stauning formand for UNM (Ung nordisk Musik) i Danmark.
Læs om Martin Staunings debutkoncert