Elisabeth Nielsen

Mandag den 27. februar 2017

Elisabeth Nielsen vinder Yamaha-stipendium

DKDM-soliststuderende vandt årets Yamaha-konkurrence, som blev afholdt i Göteborg 16. februar 2017

DKDM-pianisten Elisabeth Nielsen er den ene af årets to skandinaviske vindere af Yamaha Music Foundation of Europe (YMFE). Stipendiet er på 2.000 euro og blev uddelt ved en finalekoncert i Göteborg den 16. februar 2017. Et stort antal unge klaverstuderende fra de skandinaviske konservatorier deltog i konkurrencen, og heraf havde juryen udvalgt fire til finalekoncerten.

Elisabeth Nielsen har vundet flere europæiske priser og konkurrencer. I 2016 modtog hun Léonie Sonnings Talentpris og er i øjeblikket Artist in Residence ved Circolo Scandinavo i Rom.

Elisabeth Nielsen afsluttede sin kandidatuddannelse ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som 21-årig og blev straks efter optaget i solistklassen, hvor hun har studeret hos Marianna Shirinyan. Elisabeth Nielsen debuterer onsdag d. 23. august 2017 i Konservatoriets Koncertsal kl. 19.30. Der er offentlig adgang til debutkoncerten.

Læs mere om Elisabeth Nielsen

Læs mere om Yamaha Music Foundation of Europe