Bogreception for antologien 'Danish Diction in Art Song'

Invitation til bogpræsentation og reception i anledningen af udgivelsen af antologien Danish Diction in Art Song, som er redigeret af Eva Hess Thaysen, Ruben Schachtenhaufen og Christen Stubbe Teglbjærg.
Date
Thursday, January 18, 2024
Time
16.00 — 18.00
Location
Ny Sal, Rosenørns Allé 22, 1970 Frederiksberg C
Venue
Ny Sal
Entry Fee
Gratis entré

Program

·         Præsentation af bogudgivelsen og det bagvedliggende projekt

·         Musik ved sopranen Johanna Nylund og pianisten Tove Lønskov

·         Spørgsmål fra publikum

·         Reception i Studiefoyeren

Om udgivelsen

Danish Diction in Art Song er en speciel antologi med 55 danske sange, der kombinerer noder med IPA-transskriptioner, oversættelser til engelsk (lyrisk og ord-til-ord) samt portrætter af komponisterne.

Antologien er den første samlede udgivelse af danske sange med IPA-transskriptioner skrevet direkte ind i noderne. Den dækker perioden fra Weyse til Nielsen og er planlagt til at blive fulgt op af en udgivelse med sange fra Langgaard til i dag. Sammen med den fysiske udgivelse udkommer en digital medieplatform med udtale vejledning og videoindspilninger, som hjælper brugeren med at tilegne sig det danske sangrepertoire.

Støttet af

Antologien er støttet af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Kulturministeriets pulje til kunstnerisk udviklingsvirksomhed og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Antologien er den første udgivelse i Edition-S’s nye sub-edition RESEARCH i samarbejde med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.



Køb antologien

Du kan købe en eksklusiv indbundet version og en soft-cover-version inddelt i tre bind i foyeren efter præsentationen samt hos Edition-S.