Den klassiske juniorkonkurrence

Den klassiske Juniorkonkurrence er for dig, som spiller et klassisk musikinstrument. Du er mellem 8 og 16 år, og du må ikke være fyldt 17 år på konkurrencedagen. Konkurrencen afholdes næste gang i weekenden 28. - 29. september 2024 på Hvidovre Musikskole.

Konkurrencen foregår over to weekender. Den første weekend afholdes selve konkurrencen og weekenden efter er der Priskoncert.

Søndag 6. oktober kl. 16:00 er der Priskoncert i Konservatoriets Koncertsal på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.

Tilmeldingsfrist 19. august 2024

Værkerne til konkurrencen må max. vare 5 minutter i alt. Der gives præmier til alle deltagere: 3.-, 2.-, 1. -pris eller guldmedalje. Således er det muligt at deltage i konkurrencen i mange år og arbejde sig op gennem prisrækken. Man kan kun modtage guldmedaljen én gang.

Udvalgte deltagere spiller til Priskoncerten.

Deltagerbetaling: 300 kr.

Konkurrencen er et samarbejde mellem DKDM og Jacob Gades Legat og er støttet af Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Information og kontakt

For mere information se https://jacobgadeslegat.dk/den-klassiske-juniorkonkurrence/

For spørgsmål om Den Klassiske Juniorkonkurrence kontakt Christina van Soest: talent@jgade.dk