Helene Gjerris

Stilling
rektor
Område
Ledelse

Som rektor for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har Helene Gjerris ansvaret for at lede, udvikle og inspirere en relevant og tidssvarende uddannelse af fremtidens generation af klassiske musikere. Hun trækker her på sine rige erfaringer som underviser, udøvende kunstner og faggruppe- og projektleder.

Helene Gjerris blev udnævnt til rektor for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM) i sommeren 2024 efter at have været sangprofessor og faggruppeleder for sang siden 2016.

Helene Gjerris har en mangefacetteret erfaring inden for ledelse, administration og produktion i kunstneriske og uddannelsesmæssige sammenhænge samt med arbejdet i de komplekse processer, hvor kreative og pædagogiske ambitioner skal integreres med organisatoriske strukturer.

Gennem sin egen kunstneriske karriere og sin erfaring med uddannelser har hun opbygget et stort internationalt netværk og har kendskab til musikliv, uddannelsesinstitutioner og væsentlige strømninger i en lang række europæiske lande.

Helene Gjerris har været engageret i politisk og organisatorisk arbejde, herunder som medlem af Kulturministeriets udvalg til reform af de kunstneriske uddannelser.
 

BAGGRUND

Som professor og faggruppeleder på først Syddansk Musikkonservatorium og siden på DKDM har Helene Gjerris været ansvarlig for omfattende faglige ledelsesopgaver, herunder kunstnerisk og praktisk ansvar for projekter som kammeropera, kammerkor og kammerkoncerter, store tværfaglige projekter, tværinstitutionelle samarbejder og udvikling af uddannelsernes form og indhold.

Helene har i løbet af sine år som professor på DKDM fremmet en positiv udvikling i de vokale uddannelser. Hun har arbejdet med en kultur, der anerkender og omfavner alle de klassiske vokale udtryksformer – ensemble, kor, solist, opera, kammermusik og eksperimenterende udtryksformer. Hun har åbnet op for samtaler om køn og klassisk sang og bestilt nye operaer, der favner sangere med forskellige profiler. Samtidig har hun bevaret et stærkt fokus på det klassiske kernerepertoire. Hun har løftet en væsentlig opgave i udviklingen af Operaakademiet, hvor DKDM sammen med Det Kongelige Teater uddanner fremtidens professionelle operasangere.

Helene Gjerris har igennem de sidste 20 år uddannet en lang række sangere, som nu arbejder professionelt som korsangere, operasolister, undervisere og entreprenører –nationalt og internationalt.
 

SANGKARRIERE

Helene Gjerris’ egen karriere som udøvende sanger har været vidtfavnende og alsidig og eksemplificerer en stor erfaring med de karriereveje og udfordringer, som venter mange konservatorieuddannede, og hun besidder en dyb forståelse for nødvendigheden af netværk og samarbejde på tværs af kulturelle og institutionelle grænser.

Hun har mestret roller fra det klassiske operarepertoire, været solist i oratorier, har dyrket både Lied- og kammermusik-repertoire og har dertil varetaget roller i moderne operaer og musikdramatik.

Helene Gjerris er medstifter af FIGURA Ensemble, hvor hun gennem mere end 30 år har arbejdet med at udvikle fortolkning og formidling af klassisk musik gennem nye koncertformater, kammeroperaer, kabareter og improvisation. Et tilbagevendende aspekt af Helene Gjerris’ virke har været samarbejder med danske komponister, og hun har udgivet et stort antal indspilninger af nyere dansk musik.

Nysgerrighed er et vigtigt element i Helene Gjerris’ praksis, og det er en væsentlig drivkraft bag hendes arbejde inden for kunstnerisk forskning. På internationale konferencer har hun præsenteret arbejde inden for tværkunstnerisk samarbejde, grafisk notation og fortolkning af tekst som musik.
 

VISIONEN FOR DKDM

Som rektor ser Helene Gjerris en fremtid for DKDM, hvor den kunstneriske og pædagogiske udvikling balancerer tradition og nyskabelse – et konservatorium der sender excellente, modige og generøse dimittender ud i verden for at sikre den levende musiks rolle som indiskutabel værdi i samfundet.
 

BESTYRELSER, FONDE OG FORENINGER

Foruden DKDM’s egne fonde, sidder Helene Gjerris i følgende bestyrelser:

  • Dacapo Edition·S
  • Léonie Sonnings Musikfond
  • Vera og Carl Johan Michaelsens Legat
  • Aennchen og Eigil Harbys Fond
  • Weyse Fonden
  • Tytte & Lillemor Faurschou’s Mindelegat
  • Mary & John Hartwig's Foundation

Aksel Schiøtz Prisen, Gladsaxe Musikpris, Musikanmelderringens Kunstnerpris, Dansk Tonekunstner Forenings hæderspris, Reumert Talentprisen og Tagea Brandts Rejselegat.

Reflective Conservatoire Conference 2015, oplægsholder sammen med Bent Nørgaard “How to improve the musician’s stage performance – methods and results”

CEMPE 2020 – Kunstnerisk utviklingsarbeid i højere musikkutdanning, oplægsholder med “Musikalsk Tekstarbejde”

2019                    Screening jury ved The Queen Sonja International Music Competition, Oslo

2004-                  Ekstern censor i Danmark og Norge

2018-                  Bedømmelsesudvalg i Norge og Sverige

2017-                  Næstformand i Dacapo/Edition·S bestyrelse

2017-                  Medlem af Weyse Fondens bestyrelse

Artikler

Helene Gjerris og Bent Nørgaard:
Improving the performance of classical musicians through interdisciplinary exercises[UTL1] 

- Artikel i særudgaven af Arts and Humanity in Higher Education, A&HHE Reflective Conservatoire Special Issue Aug 2016 “The Reflective Conservatorie”

CD-indspilninger

Axel Borup-Jørgensen
Sange
Helene Gjerris, Erik Skjoldan
Point

John Frandsen, Svend Hvidtfelt Nielsen, Peter Bruun, Karsten Fundal, Ivar Frounberg, Jens Hørsving
… to arrive where we started …
Figura Ensemble
Dacapo 8.224143

Friederich Hollaender
Ich weiss nicht zu wem ich gehöre
Helene Gjerris, Henrik Metz
CDK 1135

Niels Rosing-Schow
Alliages
Helene Gjerris, Jeanette Balland, Jesper Sivebæk, Hélène Navasse, Asbjørn Nørgaard, Andreas Borregaard, Svend Melbye, Mathias Reumert
Dacapo 8.226580

Per Nørgård
Sange fra aftenland - Helene Gjerris synger Per Nørgård
Helene Gjerris, Toke Møldrup, Johannes Søe Hansen, Ulla Miilmann, Tine Rehling, Anne Marie Fjord Abildskov, Lotte Wallevik, Jesper Lützhøft, Casper Schreiber
Dacapo 8.226060

Per Nørgård
Lygtemænd i byen; Out of the Cradle Endlessly Rocking
Helene Gjerris, Athelas Sinfonietta Copenhagen
Dacapo 8.226085

Peter Bruun
Breve til havet
Esbjerg Ensemble, Helene Gjerris, Peter Bruun, Frode Andersen, Petter Sundkvist
Dacapo 8.226553

Bo Lundby-Jæger
Kammermusik og sange
Ensemble Storstrøm, Helene Gjerris
Dacapo 8.226553

Peter Bruun
Miki Alone – Syv sange for en gal kvinde
Helene Gjerris, FIGURA Ensemble
Dacapo 8.226555

Christian Winther Christensen, Niels Rosing-Schow, Morten Olsen, Klaus Ib Jørgensen, Ivar Frounberg
A fall from the perfect ground
Ensemble Alternance, Helene Gjerris, Marie Kobayashi
Dacapo 8.226537

Jørgen Plaetner
Episodes and Collisions
Helene Gjerris, LINensemble
Dacapo 8.226520

Bruun, Brødsgaard, Rohloff
Preludes to Disaster
FIGURA Ensemble, Seattle Chamber Players
NEOS

Rued Langgaard
Antikrist
Div. solister, DR Symfoniorkestret og KoncertKoret
Dacapo 6.220523-24

Bent Sørensen, Per Nørgård
Den lille havfrue; Lygtemændene tager til byen
Div. solister, DR PigeKoret, BørneKoret, KoncertKoret og Symfoniorkestret, Thomas Dausgaard
Dacapo 8.226046

Per Nørgård
Nuit Des Hommes
Helene Gjerris, Helge Rønning, Bodil Rørbech, Fredrik Lindström, Markus Falkbring, Andreas Hagman, Aksel Kaare Trige, Gert Sørensen, Kaare Hansen
Dacapo 8.226011

Thomas Agerfeldt Olesen
Tonkraftwerk
Helene Gjerris, Erik Kaltoft, Århus Sinfonietta, Søren Kinch Hansen
Dacapo 8.226509

Sunleif Rasmussen
Surrounded
Helene Gjerris, Caput Ensemble
BIS-1278 CD

Franz Schubert
Schubert på dansk – 20 lieder
Helene Gjerris, Johan Reuter, Tove Lønskov
Naxos 8.554969

Finn Savery
I dag og i nat
Helene Gjerris, Århus Symfoniorkester, DRs Pigekor, Radiounderholdningsorkestret, Frans Rasmussen
Point PCD 5136

Alban Berg
Lulu
Var. soloists, Danish National Radio Symphony Orchestra
Chandos 257018

Kopenhagen Kabarett
Helene Gjerris, Mads Elung-Jensen, Kasper Højby Nielsen, Niels Bo Emgren, Jürgen Schoop, Henrik Metz
Exlibris ABC150

DVD-/Blu-ray-udgivelser

Rued Langgard
Antikrist
Dacapo 2.110402 (DVD)/2.110409BD (Blu-ray)

Relevante projekter