Jens Elvekjær
Baggrund
Jens Elvekjær er uddannet hos prof. John Damgaard ved Det Jyske Musikkonservatorium og har endvidere studeret hos Ferenc Rados i Budapest, Lazar Berman i Firenze samt ved Mozarteum i Salzburg og konservatoriet i Wien. Desuden har han studeret kammermusik hos Alban Berg kvartetten ved Musikhochchule Köln.
I 2005 blev han som den første dansker nogensinde udnævnt til Steinway Artist.
Undervisning
Siden 2008 har Jens Elvekjær undervist hovedfagsstuderende i klaver på DKDM, samt studerende i solistklassen - fra 2012 som lektor og pr. 1. april 2020 er han udnævnt til professor i klaver og kammermusik ved DKDM.
"Mit håb er at være med til at skabe et superdynamisk dansk klavermiljø med kreative, nytænkende pianister, som åbner og gør den enestående klassiske musik til en vigtig del af så mange menneskers hverdag som muligt.”
Jens Elvekjær
Kunstnerisk praksis
Som en af Skandinaviens førende pianister har Jens spillet koncerter verden over. I de seneste 20 år især med sin trio, Trio con Brio Copenhagen, og næsten 1500 koncerter er det blevet til. Engagementer i denne og næste sæson inkluderer bl.a. Boulez Saal i Berlin, Elbphilharmonie Hamburg, Theatre de la Ville Paris, Kennedy Center Washington DC og Koncerthuset og Tivolis Koncertsal i København.
Det er også blevet til en lang række CD-udgivelser, bl.a. otte anmelderroste udgivelser med Trio con Brio Copenhagen, en solo-CD med musik af Debussy, Ravel og Franck samt en indspilning af Nielsens kammermusik.
Sideløbende med sin kunstneriske karriere er Jens Elvekjær en aktiv iværksætter i det danske musikliv og har i de senere år grundlagt og været kunstnerisk leder på flere festivaler som Copenhagen Chamber Music Festival og Kammermusik på Lundsgaard.
Derudover er han formand for Hellerup Kammermusikforening, som nu igen er blevet en af landets største og førende musikforeninger.
Udviklingsvirksomhed
KUV
”Den fjerde person” - Hvem er ”Den fjerde person” i en klavertrio? Projektet dykker ned i dynamikken og de fascinerende og hemmelige mekanismer i et klassisk ensemble. Kan man forklare, hvordan et ensembles sjæl opstår, hvordan der skabes et helt unikt sprog, usynlige tegn? Og hvorfor spiller man egentlig bedre, når man er sammen med sine partnere?
2019 Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Hæderspris
2015 P2 kunstnerprisen med Trio con Brio Copenhagen
2005 Kalichstein-Laredo-Robinson International Trio Award, USA
2003 Allianz preis i Festspiele Mecklenburg-Vorpommern
2003 1. pris - Premio Vittorio Gui, Firenze
2002 1. pris - Danmarks Radios Kammemusikkonkurrence
2002 2. pris (uden 1. pris) - ARD München
2002 1. pris - Trondheim Kammermusikkonkurrence
2001 2. pris - Haydn Wettbewerb, Wien
2000 1. pris - Brahms Wettbewerb, Østrig
Derudover har Jens bl.a. modtaget YMFE-stipendiet, Van Hauens Legat og Børge Schrøders Mindelegat
Talrige turneer har ført Jens rundt i store dele af Europa, Asien og USA, hvor han med Trio con Brio (eller alene) har spillet i legendariske koncertsale som fx Berlin Konzerthaus, Concertgebouw Amsterdam og Carnegie Hall, NY. Han er endvidere blevet transmitteret på BBC, National Public Radio (USA), Danish Radio, Korean Broadcasting Systems, Austrian Radio, Hessischer Rundfunk, ARD, Deutschland Radio Berlin, NRK, SR og RAI.
Jens har givet adskillige masterclasses i ind- og udland, bl.a. på Yale University, Rice University, USA, Münchner Musikhochschule og Jiri Hlinka Academy i Norge.
Jurymedlem i bl.a. ARD-Wettbewerb i München og Steinway-konkurrencen DK.
Formand for ”Hellerup Kammermusikforening”
Formand for ”Kammermusik på Lundsgaard”
CD-udgivelser
Beethoven
Piano Trios vol. 1-3
Trio Con Brio Copenhagen
ORC 100081, 100091 og 100101
Tchaikovsky & Smetana
Piano Trios
Trio con Brio Copenhagen
ORC 100051
B. Sørensen; P. Nørgård; H. Abrahamsen
Phantasmagoria – Danske klavertrioer
Trio con Brio Copenhagen
Dacapo 8.226108
Mendelssohn
Piano Trios op.49 & 66
Trio con Brio Copenhagen
CDK 1014
Beethoven
Triple Concerto op.56, Piano Concerto op.37
Trio con Brio Copenhagen, Aalborg Symfoniorkester, Mathias Aeschbacher
CDK 1050
Ravel, Dvořák, Bloch
Piano Trio in A minor; Piano Trio No. 4; 3 Nocturnes
Trio con Brio Copenhagen
Azica Records
Carl Nielsen
Kammermusik Vol. 2
Jon Gjesme, Tue Lautrup, Jens Elvekjær, DiamantEnsemblet
Dacapo 8.226065
Debussy, Ravel, Franck
Prelude, chorale & fugue; Gaspard de la Nuit; Image II og L’Isle Joyeuse
Jens Elvekjær
ClassCD711