Nila Parly

Stilling
timelærer
Uddannelsesretning
Sang
Fagområde
Operahistorie
Område
Undervisning

Baggrund

Nila Parly er librettist, operaforsker, dramaturg og forfatter. Hun er cand.mag. i musik- og litteraturvidenskab og ph.d. fra Københavns Universitet med en afhandling om Richard Wagners kvindefigurer. Hun har desuden en kunstnerisk uddannelse som operasanger fra Roms konservatorium Santa Cecilia.

Undervisning

Nila Parly er tidligere chefformidler ved Den Kongelige Opera, hvor hun bl.a. uddannede operaformidlere. Hun har desuden været ansat som adjunkt og senere lektor ved Afdeling for Teater- og Performancestudier, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet, hvor hun har undervist i teaterhistorie, dramaturgi, æstetik og videnskabsteori samt en række emnefag om opera for studerende fra både Teater-, Litteratur- og Musikvidenskab.

Kunstnerisk praksis

Nila Parly var i en årrække balletbarn ved Det Kongelige Teater og medvirkede dengang og sidenhen i en række balletter, operaer og skuespil her. Hun er desuden uddannet fra Danmarks Show og Teaterskole og har medvirket i adskillige revyer og musicals, bl.a. West Side Story i Cirkusbygningen.

Librettoer

Nordkraft. Libretto over Jacob Ejersbos roman af samme navn. Komponist: Signe Lykke. Copenhagen Opera Festival. Trykt hos Edition Wilhelm Hansen (EWH). Urpremiere august 2021 på Nordkraft i Aalborg, herefter på Takkelloftet på Den Kongelige Opera i København.

The Gospel of Mary. Oratorietekst sammen med Niels Brunse. Komponist: Hugi Gudmundsson. Trykt hos EWH. Urpremiere 6. juni 2022 i Reykjavik. Herefter i Oslo, Aarhus og København. Udkommer på CD.

Shakespeare’s Shadow. Operalibretto sammen med Niels Brunse og Sam Brown (færdigskrevet).
Musik: Andy Pape (under udarbejdelse). EWH. Premiere på HamletScenen, Kronborg, august 2024.

Har siden 2007 været operadramaturg i samarbejde med instruktører som Elisabeth Linton, Christian Lollike og Elisa Kragerup.

  • Uddannet lyrisk/dramatisk sopran fra konservatoriet Santa Cecilia i Rom, Italien (1992).
  • Gæsteforsker ved Princeton University, New Jersey i 2002 samt gæsteforsker ved Freie Universität, Berlin i 2007.
  • 3-årigt ph.d.-stipendium fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (2001-2005).
  • 3-årigt postdoc-stipendium fra Carlsbergfondet (2007-2010).
  • Flere stipendier og legater fra bl.a. Kunstfonden og Augustinusfonden til arbejder med librettoer og bogudgivelser.
  • Adskillige Reumert-nomineringer og Reumert-priser for operaer, som hun har været med til at skabe som librettist eller dramaturg.

Adjunkt-pædagogikum fra Københavns Universitet (2009)

Har siden 2010’erne været censor i bl.a. teaterhistorie og dramaturgi på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet og på Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.

Har bl.a. været fagfællebedømmer på Institutt for Musikkvitenskap, Universitetet i Oslo i forbindelse med en professor-ansættelse.

Bestyrelsesformand for Musikteatret SAUM med speciale i nykomponeret opera for børn (2016-2019).

Videnskabelige monografier

  • Opera. 56 sider. Fagfællebedømt, formidlende bog om operahistorien i Danmark. Del af bogserien Iscenesat, Selskabet for Dansk Teaterhistorie, Kronstork, 2022.
  • Vocal Victories, Wagner’s Female Characters from Senta to Kundry. 431 sider. Bearbejdelse af ph.d.-afhandlingen Absolut sang. Oversat af Gaye Kynoch, Museum Tusculanum Press, Københavns Universitet, 2011.
  • Absolut sang. Klang, køn og kvinderoller i Wagners værker. 386 sider. Multivers Academic, 2007.
  • Kundrys afspejlinger. Parsifal 1882 - Salome 1905 - Lulu 1937. 172 sider. Multivers Academic, 2004.

 Videnskabelige artikler (udvalg)

“Lars von Trier’s lost Ring” i Cambridge Opera Journal, vol. 30, Cambridge University Press, 2018.

”Doing the Diva Dying: The Performative Power of Isolde’s Liebestod” i The Wagner Journal, vol. 10 nr. 1, marts 2016.

”Flying a Wagner Kite: Subjunctive Performances of a Rheingold Scene Based on a Dramaturgical Sketch by Carolyn Abbate” i Cambridge Opera Journal. Celebrating twenty years of publication, vol. 21, nr. 2 (s. 159 - 180), Cambridge University Press, 2010.

”Singers playing Singers playing Characters” i The Wagner Journal vol. 3 nr. 3 (s. 76 - 83), 2009.

Desuden en lang række forskningsformidlende artikler og interviews om opera samt bogen:

  • Med Dronningen i Det Kgl. Teater. 328 sider. Interviewbog med H. M. Dronning Margrethe om hendes oplevelser på Det Kgl. Teater inden for kunstarterne ballet, skuespil og opera. Politikens Forlag, 2020.