Hvordan giver det mening?
Hvordan giver det mening? spørger komponisten Niels Rosing-Schow i denne bog. Gennem udforskning af et tværdisciplinært felt omfattende musikpsykologi, psykoakustik, neurovidenskab og kognitionsforskning og i lyset af 30 års kompositoriske erfaringer, belyser han grundlaget for, hvordan musikalsk mening udfoldes i nykomponeret, ikke-tonal musik.
Den overordnede tilgang er fænomenologisk, og begreberne emergens og embodied music cognition står centralt i hans undersøgelser. Arbejdet munder ud i beskrivelser af, hvordan denne viden kan omsættes til kompositorisk praksis: musikalsk komposition på et perceptuelt grundlag. Denne praksis relateres til en skitse til en musikalsk semiosis.
Undervejs i processen foreslår Rosing-Schow et nyt blik på det musikalske værk, forstået som transitional space mellem poïesis og æstetik. Her ses værket som en totalitet af fire konstruktioner: den intentionelle, den visuelle, den akustiske og den mentale, som udfoldes i interaktionen mellem lytterens, musikerens og komponistens værkkonstituerende semiosis.
Sideløbende med de teoretiske undersøgelser har Rosing-Schow komponeret værket Unspoken - unheard, som er blevet uropført og siden indspillet af Athelas Sinfonietta Copenhagen på plademærket Dacapo.
Bogen kan købes via bod.dk
Hent bogen som pdf