DKDM træblæserdag 2024

For børn, unge og deres undervisere
Dato
Lørdag den 28. september 2024
Tid
10.00 — 16.00
Sted
DKDM
Venue
DKDM

Velkommen til DKDM træblæserdag for alle børn og unge og deres undervisere

Her er alle træblæsere velkomne, uanset niveau og hvor længe du har spillet. Dagen er for følgende instrumenter: Saxofon, fløjte, blokfløjte, klarinet, obo og fagot.

Vi skal lave et stort orkester sammen, og der vil være en stemme, der passer til alle niveauer. Ud over det store fællesorkester vil der i løbet af dagen være andre hyggelige aktiviteter som for eksempel en skattejagt rundt i huset, kage og saft – og naturligvis også tid til at spise sin medbragte madpakke.

Vi håber, at underviserne også har lyst til at deltage i dagen og spille med i fællesorkestret.

Dagens program

  • 10.00: Dagen starter med en fælles velkomst og opvarmning, hvorefter instrumenterne fordeler sig ud i huset for at øve numrene til fælleskoncerten.
  • 11.30: Vil der være en skattejagt for dem, der har lyst.
  • 12.00: Spiser vi frokost i kantinen. Det vil ikke være muligt at købe mad på konservatoriet, men du er meget velkommen til at medbringe din egen mad eller at købe noget ude i byen.
  • 13.00: Laver vi en generalprøve på fælleskoncerten
  • 14.30: Laver vi fælleskoncerten, og cirka kl. 15.15 siger vi tak for i dag

Noder

Nederst på siden finder du noder til de tre arrangementer, der skal spilles på DKDM træblæserdag 2024: "Jeg ved en lærkerede" (vælg den stemme, der passer til dit niveau) og "Married life" fra filmen Up (spil det af sangen, du kan).

Alle deltagere spiller disse to numre, og der er stemmer til alle niveauer. Vælg en stemme sammen med din lærer og medbring den sammen med dit instrument på dagen. Vi sørger for nodestativer.

Arrangementet "Seventeen come Sunday" er for de mest øvede.

Tilmelding

Dagen er gratis men kræver tilmelding: Tilmeld dig DKDM træblæserdag 2024

Vi håber på at se en masse træblæsere!

Har du spørgsmål til dagen, kan du skrive til: anne.fontenay@dkdm.dk