Musikpædagogisk booster

Musik og bevægelse med børn 4-9 år med Kirsten Juul Seidenfaden og Manner Peschcke-Køedt

Tidspunkt
4 fredage

Kursusdage
24. maj, 31. maj, 7. juni og 14. juni 2024

Sted
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rosenørns alle 22, 1970 Frederiksberg C, lokale 031.

Pris
3900 kr. pr. deltager

Kapacitet
Minimum 8 deltagere. Maximum 15 deltagere.

Tilmelding
Tilmelding via NemTilmeld

Tilmeldingsfrist
10. maj 2024 kl. 12.00

Indhold

Dette kursusforløb retter sig mod musikskolelærere, der vil lære mere om, hvordan man underviser i musik og bevægelse med børn i alderen 4-9 år, eller til dig, der allerede er i gang og, som trænger til et lille boost. Der er brug for flere lærere, der kan undervise hold i musik og bevægelse på førskoleområdet og i kompagnonundervisningen på skolerne.

Kurset klæder dig på med repertoire, timeplaner, klasserumsledelse, kendskab til tromme- og andet akkompagnement, indføring i børns motoriske, sanselige og musikalske udvikling samt musikpædagogisk teori. Med en praksisnær tilgang, vil vi komme igennem didaktiske og pædagogiske overvejelser, der handler om alt lige fra barnets perspektiv, organisering af- og afvikling af undervisningen til udvikling af lærerens kompetencer.

Forløbet strækker sig over 4 fredage (kl. 9-14), hvor du modtager undervisning af Manner Peschcke-Køedt og Kirsten Juul Seidenfaden på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Efter endt kursusforløb modtager du et kursusbevis samt en håndbog med alt det materiale, der er gennemgået. Derefter kan du med ro i sindet og ny inspiration varetage rytmikhold på din musikskole eller de folkeskoler I samarbejder med via musikskolen.

Inkluderet i prisen er en bog og 2 x kaffe, frokost og kage.