Musikpædagogisk konference 2022
Act-Fact Copenhagen set som case
Charlotte Fogh og Jan Fogt deler i deres oplæg erfaringer og indsigter fra deres fælles udvikling af platformen, Act Fact Copenhagen (www.act-fact.dk) og uddannelsen Teater- og performancepædagogik - en 2-årig uddannelse på deltid i moderne kultur, drama, teater, performance, formidling og pædagogik.
I oplægget vil de se på Act-Fact Copenhagen som en slags eksemplarisk case for udfordringer og potentialer i uddannelsesdesign i samtidens uddannelses-, kunst-, teknologi- og kulturlandskab.
De har fokus på både udfordringer og potentialer. Den grundlæggende præmis er, at de ikke ser pædagogik og uddannelse isoleret fra de andre faktorer. Eller fra hinanden. I vor tid er de radikalt forviklede.
Men hvordan kan vi så stadig tale om fagligheds kerner – midt i det komplekse felt, som overskriften antyder. Og hvad betyder kunstfaglighed og pædagogisk faglighed i Act-Fact?
Dette - blandt mange andre spørgsmål vil blive udfoldet og komme under behandling, når de fortæller om det didaktiske design bag platformen og uddannelsen.
Præsentation:
Charlotte er cand.pæd. i kunst- og teaterpædagogik, med en baggrund som skuespiller i dansk børne- og ungdomsteater. Hun har mange års erfaring som underviser og udvikler inden for drama-, teater-, performance- og kunstpædagogik, bl.a. Den pædagogiske diplomuddannelse i drama og Masteruddannelsen i teaterpædagogik, Universität der Künste Berlin/Professions-højskolen Metropol og er en af hovedunderviserne på uddannelsen Teater- og performancepædagogik. Desuden har Charlotte har stor erfaring med rådgivning og udvikling af særlige, skræddersyede kurser og forløb.
Jan er mag.art. i nordisk litteratur med specialisering i dramaturgi og har desuden en baggrund som instruktør, dramatiker, oversætter og underviser inden for teater- og skuespilteknik. Jan er den anden hovedunderviser på uddannelsen Teater- og performancepædagogik. Som uddannelsesansvarlig, udvikler af og underviser på hhv. Den pædagogiske diplomuddannelse i drama og Masteruddannelsen i teaterpædagogik, Universität der Künste Berlin/ Professions-højskolen Metropol har Jan mange års erfaring med didaktisk design af kunstpædagogiske uddannelser.
Platformen Act Fact Copenhagen star på skuldrene af alle disse indhøstede erfaringer og er udviklet i samarbejde mellem Jan og Charlotte.
Workshoptitel: Ears Wide Open
Instruktør: Eva Fock
’Musik er noget man spiller….eller lytter til’ … Det er nok sådan mange af os har det med musik. Og det er ikke så ringe endda. Men musik er uendelig meget mere end det. Musik er fortællinger, fysik, følelser, historie og håndværk, det er samarbejde, magtrelationer og visualiseringer …kort sagt: Musik er alle steder i vores liv, og dermed også i alle fag.
På denne workshop præsenterer jeg erfaringer og overvejelser fra mine tværfaglige og tværinstitutionelle projekter i ind- og udland. Og i fællesskab afprøver vi nogle af ideerne omkring arbejdet med hjemmebyggede instrumenter som en direkte omvej til tværfaglige møder.
Eva Fock er musikantropolog, musikentreprenør og meritlærer i musik, billedkunst og håndværk & design.
Workshopnavn: Store orkestre
Instruktør: Jakob Høgsbro
Jakob Høgsbro har gennem mange år bevæget sig rundt i mange projekter med børn, teambuilding, kor og orkestre. Omdrejningspunktet er skabe reel musik med de involverede – altså at skabe organiseret lyd som samler sig til en fælles musikoplevelse. Jakob Høgsbro vil på dagen dele ud af nogle af de erfaringer han har gjort og opdaget. ”Man kan ikke lave én enkel opskrift”, mener han. "Det nytter ikke, fordi børnene, samarbejdspartnerne, instrumentationen, niveauet og rammerne altid er forskellige". Workshoppen lægger op til at der skabes et kæmpe orkester. For at bruge eksemplets magt, vil der også være mulighed for at kortvarigt at lede dette orkester, under kyndig vejledning af Jakob Høgsbro.
Læs mere om Jakob Høgsbro: Jakob Høgsbro Komponist Dirigent Musiker Energi Dedikation Engagement (jakobhogsbro.dk)
Workshopnavn: Grib Engagementet
Instruktører: Kim Boeskov, Malene Bichel og Niels Græsholm
Niels Græsholm fra Slots og Kulturstyrelsen præsenterer Grib Engagementet som indsats i den musikpædagogiske sektor med støtte fra kulturministeriet.
Derefter faciliterer Kim Boeskov og Malene Bichel en workshop, hvor de sammen med deltagere fra modelforsøgene deler erfaringer og hvor alle interesserede inviteres til fælles drøftelser af, hvordan musikpædagogiske eksperimenter og fokus på begreber som adgang, deltagelse og tværfagligt samarbejde kan skabe ny viden og nye muligheder i det musikpædagogiske landskab
Kim Boeskov er forsker og underviser på RMC. Han står for den samlede evaluering af Grib Engagementet-indsatsen på landsplan og er samtidig med for RMC i tre af de lokale modelforsøg
Malene Bichel er underviser på RMC. Hun er sparringspartner for Kim Boeskov på evalueringsopsamlingen og facilitator af processer både på landsplan og for RMC i tre af de lokale modelforsøg.
Workshopnavn: Hvad er god og relevant musikpædagogisk videreuddannelse?
Instruktører: Astrid Elbæk, Johanne Hempel og Jesper Juellund Jensen
DKDM og RMC er i samarbejde med Professionshøjskolerne VIA og KP i gang med at oprette en fælles masteruddannelse: Master i Musikpædagogisk Udvikling.
På workshoppen, som faciliteres af Astrid Elbek, Johanne Hempel og Jesper Juellund Jensen, inviteres man ind i overvejelser over hvilke former for viden og kunnen professionelle musikpædagoger egentlig har brug for helt aktuelt. Hvordan kan nye musikpædagogiske tanker vokse ud af samarbejdet mellem professionelle fra mange forskellige musikalske, uddannelsesmæssige og pædagogiske traditioner? Deltagernes bidrag på workshoppen vil være med til at inspirere den videre udvikling af uddannelsen.
Astrid Elbek har i mange år været med til at skabe musikpædagogisk konservatorieuddannelse, og er ansvarlig for udvikling af den nye masteruddannelse. Johanne Hempel og Jesper Juellund Jensen er lektorer i musik på henholdsvis pædagoguddannelsen (VIA University College) og læreruddannelsen(Københavns Professionshøjskole) og deltager i arbejdsgruppen om udvikling af masteren.
Workshoppen er desværre aflyst
...
Workshoptitel: Dans og improvisatoriske processer
Instruktør: Ellen Kilsgaard
Ellen Kilsgaard er freelance dansekunstner specialiseret i improvisatoriske processer og interaktivitet i dans og koreografi i samarbejde med levende musik. Ellen har arbejdet med en bred vifte af forestillingsprojekter med målgrupper fra børn i indskolingen til ældre på plejehjem. Desuden arbejder hun som underviser. www.ellenkilsgaard.com