Debut Dmitri Egholm
Organisten Dmitri Egholm debuterer 1. juni kl. 19.30 i Jesuskirken
Dmitri Egholm er født i 1983 i Moskva. Han begyndte at spille klarinet og klaver da han var 7 år gammel. I 1994 flyttede han til Danmark, hvor han fortsatte sin musikalske uddannelse, først i Tivoligarden og derefter på Det Fynske Musikkonservatorium, hvor han studerede klarinet hos Jens Schou fra 2002 til 2008.
Dmitri Egholm begyndte at spille orgel hos Finn Evald på Sjællands Kirkemusikskole i 2004 og afsluttede uddannelsen i 2007. Hans interesse for orglets verden voksede stærkt, og i 2008-2013 studerede han orgel- og kirkemusik på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos Lasse Ewerlöf, Mads Høck og Søren Chr. Vestergaard. I august 2013 blev Dmitri Egholm optaget i solistklassen på DKDM med Bine Bryndorf som lærer.
I løbet af orgelstudiet har Dmitri Egholm deltaget i masterclasses hos bl.a. Mattias Wager, Sophie-Véronique Cauchefer-Choplin, Martin Schmeding og Daniel Roth. I 2014-15 var han på studieophold i Paris ved Conservatoire de Saint-Maur hos Eric Lebrun og modtog desuden undervisning i orgelimprovisation. Mens han var i Paris, virkede han derudover som organist ved Den Danske Kirke.
Dmitri Egholm har spillet koncerter og arbejdet som organist i bl.a. Marmorkirken, Kastelskirken, Garnisonskirken, Jesuskirken og Helligaandskirken, og siden 2010 har han været ansat som organist ved Risbjerg Kirke i Hvidovre.
Læs om Dmitri Egholms debutkoncert