Debut Jenny Lüning
Jenny Lüning er født i Sverige i 1989. Hun har en kandidatgrad fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og fortsatte derefter i solistklassen hos professor Tim Frederiksen. Jenny Lüning er efterspurgt for sin musikalske alsidighed og har medvirket i et antal tv-, radio- og CD-indspilninger. Hun er en aktiv studiemusiker og har indspillet med blandt andre det svenske metalband Mustasch, The Real Group, Søs Fener og Helen Sjöholm. Jenny Lüning har assisteret i bl.a. DR SymfoniOrkestret, Det Kongelige Kapel, Copenhagen Phil, Musica Vitae og Danmarks Underholdningsorkester.
Hun spiller på en bratsch af Johannes Scholtz fra Düsseldorf, som hun har fået med støtte fra Stiftelsen Längmanska kulturfonden.
Læs mere om Jenny Lünings debutkoncert