Debut Jing Ma
Jing Ma er født og opvokset i en musikerfamilie i Beijing. Hun begyndte at spille klaver som 4-årig, og som 10-årig fik hun sin første undervisning i harpe. Fra hun var 13-19 år studerede hun ved musikkonservatoriet i Beijing hos Linlin Wei, og i denne periode blev hun også optaget i MUC Ungdomsorkester. I 2002 optrådte hun som soloharpenist for China Centra Televisions koncertprogram. Hun har deltaget i masterclasses hos bl.a. Isabelle Perrin, Emilia Moskvitina og Nancy Allen.
I 2008 blev Jing Ma optaget som bacholorstuderende ved Det Kongelige Danske Musikkonservatoriet hos Caitriona Yeats, og i 2014 afsluttede hun sin kandidatuddannelse med højeste karakter. Samme år blev hun optaget i solistklassen, hvor hun har fået undervisning af Nina Schlemm.
I løbet af sin studietid har Jing Ma spillet mange symfonikoncerter med DKDM’s Symfoniorkester. Hun har også optrådt med andre symfoniorkestre, heriblandt det kinesiske nationalteater, DR SymfoniOrkestret og Copenhagen Phil.
Læs mere om Jing Mas debutkoncert