DKDM's Årsfestkoncert 2018
Kære minister, Deres excellenser, kære gæster, studerende og ansatte.
Hjertelig velkommen til Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums årsfestkoncert 2018. Koncerten involverer godt en fjerdedel af konservatoriets 400 studerende og danner kulminationen på en ambitiøs projektuge. Programmet består af to store og krævende værker. Det ene kun ti år gammelt og det andet fra 1888. Det kan naturligvis høres. Men netop den store forskel i musikalsk sprog og materiale er et malende eksempel på den klassiske musiks rige mangfoldighed, og ved opførelsen denne aften vil begge værker blive genskabt som levende og nærværende musikalske udsagn anno 2018.
Værket, vi først skal høre, er af Sofia Gubaidulina, en af vor tids allerstørste komponister. Mange husker sikkert hendes tilstedeværelse under årsfesten i 2014, hvor hun var programsat med koncerten Fachwerk for accordeon og orkester – skrevet til og med professor Geir Draugsvoll som solist. Gubaidulina gæstede dengang konservatoriet i en hel uge og satte med sin stærke personlighed og kunst dybe aftryk blandt alle involverede. For Geir Draugsvoll blev besøget tilmed startskuddet til et stort anlagt projekt inden for kunstnerisk udviklingsvirksomhed, Collaborative Spaces - i nært samarbejde med komponisten.
Her i aften handler det om slagtøj og orkester. Koncerten Glorious Percussion opererer med hele fem slagtøjssolister og dertil et pænt besat klassisk symfoniorkester inklusive orkesterslagtøj. Ikke nogen helt almindelig størrelse og bestemt også fordringsfuld både hvad instrumentarium og sceneplads angår – se bare hvad jeg er omgærdet af. For Gubaidulina repræsenterer slagtøjet et ekko af verdens rytmiske og evigt pulserende natur, og hun ”sender os som publikum på langfart ud over Jorden og ind til et himmelsk ritual”, jf. Søren Schausers programnoter.
Koncerten stiller marimbaer af træ fra Honduras regnskove, rammetrommer fra Mellemøsten, træstammer fra Cook Islands, talking drums fra Ghana, samba instrumenter fra Brasilien og gonger fra Myanmar over for den europæiske symfoniske og militære musiks stortrommer, bækkener, lilletrommer, triangel og pauker – suppleret med jazzens vibrafon. Slagtøjsprofessor Gert Mortensen har for mig beskrevet værket som ”en slags økologisk, grøn og jordnær koncert med forbindelseslinjer til tidens world music begreb”. For egen regning vil jeg tilføje, at det er en dybt original musik, der - som ofte hos Gubaidulina - fremstår som en slags symbiose mellem Østens og Vestens kulturer og går lige i sjælen.
Også Tjajkovskijs femte symfoni er musik, der går lige ind. Inden for rammerne af en meget personlig tilgang til den klassisk-romantiske symfonis grundskabelon lader komponisten følelser og musikalske fortællinger indtage hovedrollen i et univers spændt ud mellem melankoli og passion. Og selvom symfonien afsluttes med en triumferende march udebliver den helt befriende følelse af sejr og forløsning. Melankolien lurer stadig som en skygge bagved det hele.
Hvor orkestret hos Gubaidulina som nævnt er af moderat størrelse, er der hos Tjajkovskij fuldt udtræk med op mod 90 medvirkende.
----
Når musikken klinger ud, vil de fleste forhåbentlig kunne følge mig i, at aftenens mange unge talenter her på scenen repræsenterer en kulturel kapital af dimensioner. Mange vil måske også tænke: Men hvad med beskæftigelsen efter endt uddannelse? Er der mon behov for de mange nyuddannede dimittender fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium?
Svaret er et klart ja. Ifølge seneste tabeller fra Danmarks Statistik er bruttoledigheden for konservatoriets dimittender nede på 3,9 procent. Det er en meget beskeden størrelse, der tåler sammenligning med stort set alt inden for kategorien lange videregående uddannelser i Danmark. Af en dimittendundersøgelse fra 2017 fremgår desuden, at godt 84 procent af de fuldtidsbeskæftigede DKDM-dimittender var beskæftigede inden for musikudøvelse, komposition, musikundervisning o. lign. Derudover svarede godt 14 procent, at de anvender generelle kompetencer fra uddannelsen, uagtet de arbejder uden for deres uddannelses traditionelle område. Det er i alt 98 procent og flugter rigtig godt med et helt centralt mål i de kommende rammeaftaler mellem Kulturministeriet og de kunstneriske uddannelsesinstitutioner - jf. ordlyden: Institutionen (altså her DKDM) ”uddanner dimittender, som afspejler arbejdsmarkedets samt kunst- og kulturlivets behov og får relevant beskæftigelse”.
Kunst- og kulturlivets behov er naturligvis ikke uforanderlige størrelser. Derfor har konservatoriet i forbindelse med en omfattende revision af samtlige BA- og KA-studieordninger skabt øgede muligheder for, at de studerende vil kunne vælge og udvikle et musikerskab og en faglighed, der er sammensat af flere elementer – jf. nøglebegrebet the complete musician.
Med disse ord vil jeg runde min velkomst af og udtrykke en stor og varm tak til vore mange medvirkende studerende og dirigenten Giordano Bellincampi. Og til alle jer i salen vil jeg ønske en rigtig god årsfestkoncert.
Rektor Bertel Krarup
Foto: Britt Lindemann
