Komponiststuderende nyfortolker Beethovens 7.
DKDM-studerende er med, når Copenhagen Phil har premiere på det eksperimenterende Open Orchestra-projekt på Papirøen 13. maj k.l 19.30. Fem DKDM-studerende og komponisten Rasmus Zwicki er blevet bedt om at skrive en stafet-komposition over udvalgte takter fra 2. sats af Beethovens 7. symfoni. De fem komponiststuderende er James Black, Tuan Hao Tan, Aya Yoshida, Finnur Karlsson og Daniel Fladmose.
Værket opføres af Copenhagen Phil sammen med andre ny-fortolkninger af Beethovens 7. symfoni. Publikum er medskabende, og der bliver tale om et symfonisk eksperiment, der ifølge orkestret "markerer begyndelsen på en rejse ud i det ukendte for Copenhagen Phil og dets publikum." Efter koncerten er der lounge med Den Sorte Skole.
Læs mere om Open Orchestra på Copenhagen Phils hjemmeside