Lysinstallation i radiotårnet
Som et led i konservatoriets PULSAR 2019 festival for ny musik er der lys i det gamle radiotårn på Worsaaesvej.
Når der er eftermiddags- og aftenarrangementer i forbindelse med festivalen, vil tårnet blinke med rødt lys. Det blinker faktisk i morsekode. Det hænger sammen med festivalens tema, som er TRANSLATE [OVERSÆTTELSE] og KOMMUNIKATION.
Morsekode er en oversættelse af budskaber og altså kommunikation. Det er også rytme, altså musik.
Lysinstallationen er efter koncept af sceneinstruktør Helle Fuglsang, og den er realiseret af lys- og interaktionskunstnerne Christian Liljedahl og Schack Lindemann.
Festivalen PULSAR 2019 er arrangeret af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
Radiotårnet udsender sine signaler (blinker rødt):
- torsdag d. 7. marts kl. 19 – ca. 21.30
- fredag d. 8. marts kl. 19 – ca. 21.30
- lørdag d. 9. marts kl. 14.30 – ca. 18
- mandag d. 11. marts kl. 19 – ca. 21.30
- tirsdag d. 12. marts kl. 19 – ca. 21.30
- onsdag d. 13. marts kl. 19 – ca. 21.30