Mindeord for Ib Nørholm
Komponisten Ib Nørholm er død d. 10. juni i en alder af 88 år.
Ib Nørholm har en mangeårig historie med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han tog en solid musikuddannelse ved DKDM med fagene teori og musikhistorie (1954), orgel og musikpædagogik (1955) og kirkemusik (1956). Og kun 5 år senere var han at finde på lærerlisten i komposition og musikteori fra 1961-64. Efter en årrække som underviser på det Fynske Musikkonservatorium vendte han tilbage til DKDM som lærer i komposition og teori 1973-2000, fra 1981 som professor. I en periode var han desuden prorektor.
Som komponist fik han for alvor sit gennembrud i de tidlige 1960’er med værkerne Kenotafium og Fluktuationer - den usete Pan. Disse markante værker blev samtidig signalet til en mere eksperimenterende stilperiode i hans produktion med påvirkninger fra både centraleuropæisk avantgarde og fluxus. Men inspirationen fra en lyrisk, vokal tradition med dybe rødder i dansk poesi forblev imidlertid en rød tråd gennem hele Ib Nørholms brogede produktion. Man kan her fremhæve den dybt personlige samling af sange Blomster fra den danske poesis flora og de mange vokalværker med tekster af bl.a. digteren Poul Borum, med hvem Ib Nørholm havde et livslangt venskab.
Ib Nørholms store betydning som komponist og hans livslange tilknytning til DKDM blev i 2017 markeret med DKDM’s sangstuderendes danske førsteopførelse af kammeroperaen The Gardenwall og uropførelsen ved PULSAR-festivalen af hans 13. symfoni Contrappunto con amore med DR SymfoniOrkestret.
Ib var en højt skattet lærer for flere generationer af komponister, og endnu flere musikere har haft glæde af hans undervisning i musikteorifag. Alle vil nok huske hans underfundige bemærkninger, den underspillede humor og hans lejlighedsvise skarphed, der altid opløstes i et smil. Ja, undervisningen blev aldrig kedelig eller rutinepræget.
Jeg har selv haft det privilegium at have Ib Nørholm som kompositionslærer i solistklassen. Jeg oplevede en enestående åbenhed, interesse og hjertevarme, kombineret med en aldrig svigtende analytisk evne i forhold til at pege på kompositoriske problemer og mulige løsninger, hvad enten de fandtes på nodepapiret eller hos den, der holdt nodepennen. Ib Nørholm blev en sand mentor for mig. Kære Ib, aldrig vil jeg glemme timerne i komposition hos dig i villa Solhaven. De begyndte ved klaveret, hvor du åbenhjertigt viste det, du arbejdede med (der var altid et ‘work in progress’ på klaveret), så viste jeg selv nogle ting og fik dine kommentarer. Som regel blev det også til et slag skak med vilde varianter og måske et glas portvin. På dørtærsklen på vej ud ad døren kom så en knivskarp bemærkning, der gav mig stof til eftertanke de næste uger eller måneder. Nu, 35 år senere, hvor jeg selv er lærer i komposition, griber jeg mig jævnligt i at tænke: Hvad mon Ib ville have sagt her?
Ib Nørholm vil heldigvis altid være levende for os gennem sin musik. Men kære Ib, vi savner dig alligevel allerede.
Niels Rosing-Schow
konstitueret rektor
Foto: Per Morten Abrahamsen
