Modtager af Léonie Sonnings Musikpris 2020
Sopranen og dirigenten Barbara Hannigan gæster DKDM i april 2020
Sopranen og dirigenten Barbara Hannigan modtager Léonie Sonnings Musikpris 2020 ved en koncert 23. april 2020 kl.19.30 i DR Koncerthuset. Priskoncerten er hovedbegivenheden i en minifestival med Barbara Hannigan, hvor hun gæster DKDM ved to lejligheder:
Søndag 19. april 2020 kl. 15 vil Barbara Hannigan give en recital på DKDM, hvor hun sammen med pianisten Reinbert de Leeuw opfører sange af Satie m.m. (arrangør: Det Danske Sangselskab). Oplysninger om billetsalg følger.
Fredag 24. april 2020 kl. 11-16 holder Barbara Hannigan foredrag med Q&A og åben masterclass med studerende fra DKDM og Operaakademiet i Konservatoriets Koncertsal.
Barbara Hannigan er født og opvokset i Waverley, Nova Scotia i Canada og uddannet på University of Toronto. Allerede som 17-årig sang Barbara Hannigan sin første verdenspremiere. Siden da har ny og nyere musik spillet en hovedrolle i hendes liv. Barbara Hannigan har haft et nært samarbejde med en lang række komponister, heriblandt adjungeret professor ved DKDM Hans Abrahamsen samt Pierre Boulez, Henry Dutilleux, György Ligeti, Karlheinz Stockhausen, Brett Dean og Unsuk Chin.
Med et enestående scenisk og musikalsk nærvær har Barbara Hannigan sunget hovedpartier i en række af det 20. århundredes vigtigste operaer. Her i blandt Alban Bergs Lulu, Bernd Alois Zimmermanns Die Soldaten og György Ligetis Le Grand Macabre, hvorfra scenen Mysteries of the Macabre har gået sin sejrsgang som videoklip på internettet.
Barbara Hannigan har siden 2011, foruden at være sanger, i stigende grad også virket som dirigent – og til tider begge dele simultant. Det var tilfældet ved hendes første koncert med DR SymfoniOrkestret i 2016, hvor Barbara Hannigan opførte Luonnotar af Sibelius samt dirigerede Symfoni i tre Satser af Stravinskij. Som operadirigent havde Barbara Hannigan sin debut i Stravinskijs The Rake’s Progressmed Gøteborg Symfoniorkester i december 2018.
Blandt Barbara Hannigans kunstneriske samarbejdspartnere er instruktøren Christoph Marthaler, dirigenten Simon Rattle, koreografen Sasha Waltz samt den hollandske dirigent, pianist og komponist Reinbert de Leeuwe, med hvem Barbara Hannigan har indspillet to album.
I 2017 skabte Barbara Hannigan mentorprogrammet Equilibrium for unge musikere. De første projekter har omfattet opførelser af Mozarts Rekviem samt Stravinskijs Pulcinella og The Rake’s Progress.
Læs mere om Léonie Sonnings Musikpris
Foto: Marco Borggreve