Musikanmelderringens Kunstnerpris 2016
Oboisten Eva Steinaa og accordeonisten Bjarke Mogensen modtager musikanmeldernes kunstnerpris
De to DKDM-uddannede musikere Bjarke Mogensen og Eva Steinaa modtager Musikanmelderringens Kunstnerpris ved en koncert i Tivolis Koncertsal den 10. juni. Priserne uddeles af de klassiske musikanmeldere i Danmark og er på hver 30.000 kr.
Oboisten Eva Steinaa (f. 1993) er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor hun har studeret hos professor Max Artved og Joakim Dam Thomsen. Som 20-årig vandt hun stillingen som 1. solooboist i DR SymfoniOrkestret, og i 2014 blev hun tildelt P2 Talentprisen. Eva Steinaa debuterer fra solistklassen ved en offentlig koncert den 26. april 2017 i Konservatoriets Koncertsal.
Accordeonisten Bjarke Mogensen (f. 1985) er ligeledes uddannet fra DKDM, hvor han har fået undervisning af professor Geir Draugsvoll og James Crabb. I 2012 debuterede Bjarke Mogensen fra solistklassen og har siden været tilknyttet konservatoriet som underviser. Han har uropført en række værker af nulevende komponister og med sit progressive folkemusikensemble Kottos har han netop udsendt en ny cd. Læs mere på www.bjarkemogensen.dk