NOVO Quartet vandt P2 Kammermusikkonkurrence 2020
Finalen i P2 Kammermusikkonkurrence 2020 blev afholdt søndag 1. november i DR, og DKDM-strygekvartetten NOVO Quartet vandt 1. pris. Københavns Messingkvintet løb med 2. prisen, mens Duo Edda vandt 3. pris.
NOVO Quartet består af Kaya Kato Møller og Nikolai Vasili Nedergaard, violiner, Daniel Śledziński, bratsch, og Signe Ebstrup Bitsch, cello, som alle er studerende ved DKDM. Strygekvartetten blev dannet i 2018 og har fået kammermusikundervisning af professor Tim Frederiksen.
Se mere om Tim Frederiksens undervisning i dokumentaren "Musikalsk mesterlære" af Birgit Tengberg.
Læs mere om P2 Kammermusikkonkurrence 2020