Rørelser - podcast med debutanten Mikkel Schou
Er klassisk musik relevant i det 21. århundrede? Ikke så meget for Mikkel Schou, der lige straks er færdiguddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København som klassisk guitarist – en titel han nok aldrig vil bruge om sig selv. I stedet har han stiftet et postinstrumentalt ensemble og fokuserer udelukkende på helt ny musik af unge komponister skrevet for playstation-controllere, højttalersystemer og utraditionelle instrumentsammensætninger.
.
Mikkel Schous debutkoncert bliver livestreamet 15. marts - se med her
..
Podcastserien ”Rørelser” tager lytteren med indenfor på landets kunstuddannelser og møder de mennesker, der arbejder og studerer her: Hvad rører sig i deres kunstneriske praksisser, forskning og dagligdag, og hvilke rørelser foregår i en bredere forstand mellem uddannelserne og samfundet udenom?
Episoden “Digitale konsekvenser” kan høres og downloades fra hjemmesiden www.rørelser.dk, hvor også de kommende episoder vil blive lagt ud. Her er det også muligt at abonnere på de kommende episoder via Apple, Google eller Spotify.
”Rørelser” bliver produceret af The Lake Radio for de syv kunstskoler under Kulturministeriet: Den Danske Scenekunstskole, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Syddansk Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademi, Filmskolen og RMC – Rytmisk Musikkonservatorium.