Stort rejselegat uddelt til DKDM-studerende

Rasmus Støier Andersen, Vasilisa Koroleva og Johannes Bærentzen modtager hver 100.000 kr.

Mandag 17. april 2023 blev Bente Calbergs store rejselegat uddelt til tre studerende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, som hver fik tildelt 100.000 kr.:



Rasmus Støier Andersen har siden 2018 studeret cello hos lektor Toke Møldrup og er fra næste semester blevet optaget på Royal College of Music i London.



Violinstuderende Vasilisa Koroleva afslutter sin bacheloruddannelse hos professor Eszter Haffner til sommer og har søgt om udveksling på Universität für dastellende Musik und darstellende Kunst Wien i studieåret 2023-24.



Johannes Bærentzen studerer på 2. år af kandidatuddannelsen hos bratschist Asbjørn Nørgaard og skal det kommende studieår studere hos professor Sabine Toutain ved Conservatoire de Paris.