Ungt blod til Händel og Purcell
Concerto Copenhagen spiller sammen med næste generations barokspecialister i et workshop-projekt på DKDM.
Concerto Copenhagen er Skandinaviens førende tidlig-musik ensemble og et ungt medlem blandt verdens mest spændende og fornyende barokorkestre. I november måned tilføres orkestret endnu mere ungt blod, når studerende fra tidlig musik-linjen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium sætter sig til rette i orkestret til tre dages workshop.
Projektet er led i Concerto Copenhagens langsigtede strategi om at påtage sig sin del af ansvaret for musikerfødekæden i Danmark, fortæller leder af Concerto Copenhagen, Nikolaj De Fine Licht. Han er glad for at kunne stille orkestrets barokspecialister i form af musikere og dirigent til rådighed for næste generations barokmusikere.
Også på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium er man glad for samarbejdet, der startede op sidste år med en lignende workshop til stort udbytte for begge parter.
- Det er et særdeles givende for vores studerende at få denne mulighed for at mærke suset i så anerkendt og professionelt barokorkester som Concerto Copenhagen, udtaler rektor Bertel Krarup.
Workshoppen afsluttes søndag den 25. november med koncert i Konservatoriets Koncertsal. To af barokkens mest fremtrædende og iørefaldende komponister er på programmet, nemlig Purcell og Händel. Lars Ulrik Mortensen står for den musikalske ledelse.