President Bertel Krarup's Annual Speech

Your Majesty, Your Royal Highness, Excellences, dear guests, students and Employees,

A heartfelt welcome to The Royal Danish Academy's Annual Celebration Concert, that this year forms the culmination of a week, that for the Academy has been devoted to the composer Sofia Gubaidulina. First, four days together with a dozen of her solo and chamber music works and tonight, a work, this time of the greatest standing, the accordion concert Fachwerk, that we have just heard. We, at the Academy are honoured and very grateful that Sofia Gubaidulina has taken the time, in the middle of her busy life, to visit the Academy for the better part of a week. With her active and very attentive participation in rehearsals and concerts, she has given both students, teachers and our concert audience an unforgettable impression of the presence and deep spirituality that characterize her music and personality.

As can be seen from the programme notes she was born in Tatarstan and grew up and worked for many years in the former Soviet Union – with all that this implies. Not until the mid-eighties was she allowed to travel to Western Europe and not until then did more frequent performances of her music begin to appear in the West. Almost at that time - in 1985 - I had, as artistic co-leader of the then annual new music festival in Odense, Music Harvest, the opportunity to introduce new music from USSR. Apart from a major work of Shostakovich it was a broad presentation of the composers of the next generation, names like Alfred Schnittke, Edison Denisov, Valentin Silvestrov - and Sofia Gubaidulina. I remember the impact of this rather unknown but original and very intense music as extremely strong. It really touched the soul - and I think most people experienced it like that. In most of the world - and certainly also in Denmark the interest for these composers developed rapidly in the following years. And in Denmark not least in relation to Gubaidulina and her music it became a close-knit connection - with the Lerchenborg Music Days in 1994 as the first highlight and later culminating when she in 1999 received the Leonie Sonning Music Prize for (and I quote from the citation): ” a music that unites traditions and innovation and that via meditation, joy in colour, mysticism and expressiveness creates a symbiosis between the cultures of the East and West - a symbiosis that takes European music one step further. Sofia Gubaidulina's musical expression is highly personal and at the same time so international that it speaks to people all over the world." These were the words then and to-day - fifteen years later- this characterization still has an undiminished validity.

In relation to RDAM there have been various contacts, but first and foremost through Professor Geir Draugsvoll who as a young forward rushing accordionist met Gubaidulina 20 years ago at Lerchenborg, where a contact was formed that over the years has become stronger and stronger and in 2009 resulted in her composing this fantastic concert for him. Draugsvoll has since then recorded and toured with the work several places in Europe as soloist with among others the London Symphony Orchestra. A profound thank you to Geir for finally bringing Fachwerk to Denmark.

I shall now change the subject and at the same time allow myself to change from English to Danish.

Som de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet er DKDM midt i forhandlingerne om ny rammeaftale for 2015-18. Processen forløber efter planen, og da vi er midt i forhandlingerne kan konkrete elementer herfra af gode grunde ikke indgå i en årsfesttale som denne. Men det kan til gengæld en række såkaldte tematiske pejlemærker, som er udpeget af kulturministeren, og danner grundlag for forhandlingerne.

Set i lyset af tidligere års uddannelsespolitik på kulturministeriets område er flere af de nævnte pejlemærker bemærkelsesværdige, da de er udtryk for en uddannelsespolitik, der signalerer et særligt ståsted i forhold til den generelle uddannelsespolitik og, for os det berører, virker både ansporende og inspirerende.

I ministeriets notat vedr. pejlemærkerne anføres, ”at uddannelsesinstitutionernes arbejde som kulturinstitutioner er centralt, og i de senere år er blevet et væsentligt element i det lokale og regionale kulturudbud. Dette særegne træk ved Kulturministeriets uddannelser bør yderligere udvikles … ligesom der kan arbejdes med yderligere at vise, hvordan uddannelsesinstitutionerne bidrager til udviklingen af kunsten og kulturen i samfundet.”

For DKDM, der afholder mere end 220 offentlige koncerter årligt, er det formuleringer, der på smukkeste vis kæder kerneaktiviteter i institutionens virksomhed sammen med netop det at være en kulturinstitution. Koncertvirksomheden er således meget direkte forbundet med uddannelserne, da den enkelte studerendes koncertoptræden i løbet af studiet er af vital betydning for udviklingen fra ufærdigt talent til professionel kunstner. Tilsvarende er koncerterne en vigtig platform for mange læreres aktiviteter inden for kunstnerisk praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed, der sammen med pædagogisk udviklingsvirksomhed og forskning udgør konservatoriets videngrundlag. Ugens Gubaidulina festival har på eksemplarisk vis demonstreret dette, idet rigtig mange af vore studerende og flere af vore lærere har optrådt under festivalens i alt syv offentlige koncerter, hvorved konservatoriet på afgørende måde har bidraget til denne uges kulturudbud i hovedstadsregionen.

Blandt de øvrige pejlemærker vil jeg desuden fremhæve understregningen af, at ”uddannelsesinstitutionerne er eliteinstitutioner og at uddannelserne under Kulturministeriet skal være på niveau med de bedste uddannelser i verden”. For DKDM er det den eneste rigtige rettesnor, og konservatoriet samarbejder og måler sig da også løbende med de bedste i verden.

Fremhæves bør ligeledes formuleringen, at selvom ”Kulturministeriets uddannelser i vidt omfang følger dagsordenen i den generelle uddannelsespolitik, adskiller den sig der, hvor der er særlige udfordringer og derfor også særlige behov”. Her peges på en række forhold fra den generelle uddannelsespolitik, der ikke direkte kan oversættes til Kulturministeriets uddannelser - og det bl.a. med henvisning til, at de studerende allerede ved optagelsen dokumenterer talent og et højt kunstnerisk niveau og ikke mindst ”et relativt lille optag, men stor søgning, stærk dimensionering samt at der uddannes til et specifikt arbejdsmarked hovedsageligt inden for det kunstneriske område”.

Dette betyder dog ikke, at vi ikke har fuldt fokus på beskæftigelse, bæredygtigt arbejdsliv, musikersundhed, entreprenørskab osv. DKDM har ingen interesse i at uddanne unge til noget de ikke efterfølgende kan bruge og ernære sig ved, og strategier omkring såvel det specifikke som det sammensatte arbejdsliv er derfor centrale i DKDMs indsats for de kommende år.

I vore dage er arbejdsmarkedet naturligvis ikke begrænset til Danmark. Tværtimod bør blikket rettes mod hele det globale område. For kun få uger siden var jeg med den unge Trio Vitruvi i Kina som led i den formelle åbning af det officielle danske kulturfremstød i 2014-15, og jeg oplevede her trioens ganske enorme gennemslagskraft over for store publikumsgrupper af unge kinesere – og det vel at mærke med store værker af Schubert, Brahms og Sjostakovitj på programmet. Men tag ikke fejl: Også Gubaidulinas musik har forlængst fundet vej til den store asiatiske stat. Og midt under et besøg på konservatoriet i Tianjin stod jeg pludselig ansigt til ansigt med en velvoksen plakat med store fotos af Geir Draugsvoll og Sofia Gubaidulina. Jo – kineserne har i stigende grad fået smag for kunst og musik fra Europa. Også den nye kunst.

Fra vores helt nære verden her på Frederiksberg glæder det mig at kunne berette, at konservatoriet i løbet af året har fået nye naboer, nemlig Dansk Sprognævn, Musikmuseet og Suzuku Instituttet. Og om meget kort tid følger endvidere Copenhagen Phils administration og pladeselskabet dacapo. Det er herligt, at der så er fyldt op på alle etager i Lauritzens store bygningskompleks, og jeg byder dem alle varmt velkommen her på matriklen.

Det er nu tid til en pause og efter den Musorgskij/Ravels storslåede udstillingsbilleder med vort fuldbesatte symfoniorkester og Rolf Gupta. Fortsat rigtig god årsfestkoncert.

Bertel Krarup
President

Photos: Britt Lindemann and Hasse Ferrold