Januar måned står i optagelsesprøvernes tegn, men der bliver også tid til det store kammeroperaprojekt med vores sang- og instrumentalstuderende. I år gælder det Janaceks Den fiffige lille ræv instrueret af Peter Kunz. På grund af begrænset antal pladser på Studiescenen er det nødvendigt at hente adgangskort på forhånd (udleveres gratis i DKDM's reception fra 10. januar).

Senere på måneden byder vi velkommen til 60 messingstuderende fra Norden, som deltager i MusiPæd Winter Course. Der er gratis adgang til de to afslutningskoncerter.