Optagelsesprøver for klaver
Optagelsesprøven består af følgende dele:
- hovedfagsprøve
- almene fag: hørelære- og teoriprøve
Hovedfag (samlet varighed inkl. votering 40 min.)
Ved udfyldning af ansøgningsskemaet skal du aflevere en repertoireliste over de valgte værker, som vil blive fremført under optagelsesprøven. Hovedfagsprøven består af disse tre typer prøver:
1. Bundne/selvvalgte opgaver, etuder, skalaer
- en etude efter eget valg
- et polyfont værk af J. S. Bach f.eks. Præludium og Fuga fra Das Wohltemperierte Klavier
- en hurtig og en langsom sats af en wienerklassisk sonate
- et romantisk værk eller et værk fra 20. århundrede
Alle skalaer i fire oktaver. Skalaer og brudte tre- og firklange (kun septimakkorder) i alle dur- og moltonearter.
2. Tilstillet opgave
En tilstillet opgave sendes til ansøgerens e-mailadresse syv dage før optagelsesprøven.
De fire bundne og selvvalgte opgaver samt den tilstillede opgave skal samlet have en varighed af 15-20 minutter.
3. Prima vista-spil
Du vil blive præsenteret for et stykke musik, der skal spilles prima vista af en sværhedsgrad som f.eks. Robert Schumann: Album für die Jugend, nr. 11 "Sizilianisch".
Karaktergivning
Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen af to interne censorer og en ekstern censor. Der gives tre særskilte prøvekarakterer. Én for hver af de ovenstående prøver. Prøven er kun bestået, hvis den optagelsessøgende mindst har opnået karakteren 02 i alle prøver. Er hovedfagsprøven bestået, går ansøgeren videre til prøver i almene fag. Disse prøver er ens for samtlige bacheloruddannelser.
Optagelsesprøven består af en hovedfagsprøve suppleret med en samtale.
Du skal opgive værker for soloklaver fra mindst tre forskellige stilperioder. Et af værkerne skal være en virtuos etude. Samlet omfang af opgivelserne skal være 40 minutter.
Ved prøven vælger censorerne 20 minutters repertoire, der fremføres.
Prøven afsluttes med en samtale på ca. 5 minutter om dine forudsætninger og forventninger til studiet.
Prøvens varighed er maks. 25 minutter (inkl. votering og samtale 35 min.).
Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen af to interne censorer.
Bemærk: Prøven gælder også for allerede indskrevne studerende på konservatoriet, der ønsker at følge studieordningen uden pædagogiske fag.
Bemærk, at uddannelsen på nuværende tidspunkt kun kan søges af EU/EØS-statsborgere.
Den optagelsessøgende fremfører ved optagelsesprøven:
1. Et solo klaverværk efter eget valg (maksimum 5 min.)
2. To operascener efter eget valg:
- én fra en Mozart-opera (maksimum 5 min.)
- én fra en 19. eller 20. årh.-opera (maksimum 5 min.)
Scenerne skal omfatte ensembler for et minimum af to stemmer (dvs. ikke arier), og Mozart-scenen skal indeholde et secco-recitativ.
3. En tilstillet opgave
omfattende et operauddrag med minimum to medvirkende (maksimum 5 min.). Ensemblet vil ikke være fuldt besat. Den optagelsessøgende repeterer dette uddrag med den/de tilstillede sanger(e) med korrektioner, giver sproglige og musikalske anvisninger, samt synger stikreplikker.
Den tilstillede opgave modtages to uger før optagelsesprøven.
4. En prima vista-opgave fra et klaverudtog (maksimum 3 min.)
Alle operauddrag fremføres på originalsproget.
Den optagelsessøgende er selv ansvarlig for medvirkende sangere i de to operauddrag efter eget valg. DKDM er ansvarlige for medvirkende sangere i den tilstillede opgave. DKDM er ansvarlig for prima vista opgaven.
Prøven afsluttes med en samtale på ca. 5 minutter om den optagelsessøgendes forudsætninger og forventninger til studiet.
Prøvens varighed er maks. 45 minutter (inkl. votering og samtale).
Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen af to interne censorer.
Prøvens forløb, bedømmelse og indhold
Optagelsesprøven består af en hovedfagsprøve, der afvikles i to runder. Hvis du søger uddannelsesretningen solist kunstnerisk udviklingsvirksomhed eller solist med undervisningskompetence (videregående niveau), skal du efterfølgende til en tredjerunde i din valgte uddannelsesretning.
Læs mere om de forskellige uddannelsesretninger og indholdet af prøverne her.
1. runde – Video
1. runde består af en videoindspilning af 20 minutters varighed, hvor du spiller dit valgte repertoire til 1. runde. Videoindspilningen skal uploades i ansøgningsskemaet.
Du kan finde repertoirekravene nedenfor.
Hvis du består 1. runde, fortsætter du til 2. runde.
Du får resultatet af 1. runde på mail medio maj.
1. runde bedømmes af to interne censorer og en ekstern censor med bestået/ikke bestået.
Krav til videoindspilningen
- Indspilningen af hele 1. runde skal være one-take. Du må gerne tage en tår vand eller holde en kort pause mellem stykkerne – ligesom hvis du havde været til en fysisk optagelsesprøve.
- Indspilningen skal være uredigeret.
- Indspilningen må maksimalt være seks måneder gammel.
- Vi opfordrer til, at man indspiller værker med akkompagnatør, hvis værket normalt spilles med akkompagnement.
Anbefalinger til videoindspilningen
- Se konservatoriets vejledning for at få den bedste lyd på din optagelse.
2. runde – Fysisk på DKDM
2. runde afholdes fysisk på DKDM i perioden medio maj til ultimo juni. Består du 1. runde, bliver du indkaldt til 2. runde.
Du kan finde en oversigtsplan over datoer for 2. runde i midten af marts under Sådan søger du ind.
I 2. runde skal du fremføre et program af 30 minutters varighed. Du kan finde repertoirekravene nedenfor.
Runden afsluttes med fem minutters samtale om ansøgerens motivation for at søge ind på uddannelsen, overvejelser omkring karriere m.m.. Samtalen påvirker ikke karakteren, men bruges til gensidig forventningsafstemning om uddannelsen.
2. runde bedømmes af to interne censorer og en ekstern censor efter 7-trinsskalaen.
Repertoire
Repertoiret for de to runder er selvvalgt, men følgende regler skal overholdes:
- Der må ikke være sammenfaldende værker ved de to runder.
- Værkerne ved de to runder skal tilsammen dække mindst fire forskellige perioder.
- Mindst ét værk ved en af de to runder skal være skrevet efter 1945.
- De fremførte værker skal være for klaver solo.
Eksempler på repertoirets art og sværhedsgrad:
- J. S. Bach: Kromatisk fantasi og fuga, d-mol, BWV 903
- D. Scarlatti: 5 sonater
- J. Haydn: Sonate i Es-dur, Hob, XVI:52
- L. van Beethoven: Sonate i As-dur, op. 110
- Fr. Schubert: Sonate i A-dur, op 959
- Fr. Chopin: Scherzo i E-dur, op. 54
- Fr. Chopin: Sonate i b-mol, op. 35
- J. Brahms: Intermezzo i es-mol, op. 118:4
- J. Brahms: Rhapsodie i h-mol, op. 79:1
- J. Brahms: Sonate i f-mol, op. 5
- M. Ravel: 3 satser af Le Tombeau de Couperin (1914-17)
- B. Bartók: Sonate (1926)
- I. Nørholm: Signaturer fra en provins, op. 51
- L. Dallapiccola: Quaderno musicale di Annalibera (1952)
- P. Ruders: Dantesonate (1970)
Young Artist Programme er en ny uddannelse som på nuværende tidspunkt kun kan søges af EU/EØS-statsborgere.
Ansøgning
Ansøgningen skal indeholde:
- Motivationsbrev
- Anbefaling fra tidligere uddannelsesinstitution eller professionel samarbejdspartner
- CV (uddannelse samt evt. professionelt virke)
- Dokumentation for gennemført kandidatuddannelse i klaver eller andet relateret fag
- Videooptagelse af en fremførelse af et operaensemble af en varighed på mellem 4 og 6 minutter, hvor ansøgeren spiller og synger.
Prøvens forløb, bedømmelse og indhold
Optagelsesprøven består af to runder.
Et optagelsesudvalg bedømmer præstationen i første runde med ”bestået/ikke bestået”. Hvis du består første runde, indbydes du til anden runde.
Optagelsesprøvens første runde
Optagelsesprøvens første runde består af en bedømmelse af ansøgerens kvalifikationer på baggrund af det indsendte materiale. Første runde bedømmes med bestået/ikke bestået. Bestået vil betyde, at man er gået videre til anden runde.
Optagelsesprøvens anden runde
Optagelsesprøvens anden runde finder sted på Operaen ved Det Kgl. Teater eller på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium
Anden runde består af en prøve, hvor ansøgeren skal
- Både spille og synge følgende musik, hvoraf nogle kan blive dirigeret:
- W. A. Mozart: “Don Giovanni”
#13 (akt 1 finale) søjler 273-532 (ca. 7 minutter)
- R. Strauss: "Salome"
fra begyndelsen af 4. scene (3 takter efter cf. 154) til 3 takter efter cf. 172 (ca. 4 minutter)
- G. Puccini: “La Bohème”
hele 2.akt (ca. 20 minutter)
- W. A. Mozart: “Don Giovanni”
- Coache en sanger (leveret af Operaen eller Det Kongelige Musikkonservatorium) på et stykke musik sendt til kandidaten tre dage før forspilningen (ca. 10 min)
- Bladlæse
- Samtale med panelet om forventninger til studiet.
Prøven bedømmes med én karakter efter gældende karakterskala.
Prøvens forløb, bedømmelse og indhold
Optagelsesprøven består af en hovedfagsprøve, der afvikles i to runder. Hvis du søger uddannelsesretningen solist kunstnerisk udviklingsvirksomhed eller solist med undervisningskompetence (videregående niveau), skal du efterfølgende til en tredjerunde i din valgte uddannelsesretning.
Læs mere om de forskellige uddannelsesretninger og indholdet af prøverne her.
Indhold
Der opgives repertoire på 75-80 min varighed, bestående af kammermusik samt vokal- og instrumentalakkompagnement (en sats af en instrumentalkoncert), der samlet dækker mindst 4 stilperioder.
1. runde – Video
1. runde består af en videoindspilning af 30 minutters varighed, hvor du spiller dit valgte repertoire til 1. runde. Videoindspilningen skal uploades i ansøgningsskemaet.
Repertoire
Af det opgivne repertoire fremføres et selvvalgt program bestående af akkompagnement og kammermusik.
Du kan finde repertoirekravene nedenfor.
Hvis du består 1. runde, fortsætter du til 2. runde.
Du får resultatet af 1. runde på mail medio maj.
1. runde bedømmes af to interne censorer og en ekstern censor med bestået/ikke bestået.
Krav til videoindspilningen
- Indspilningen af hele 1. runde skal være one-take. Du må gerne tage en tår vand eller holde en kort pause mellem stykkerne – ligesom hvis du havde været til en fysisk optagelsesprøve.
- Indspilningen skal være uredigeret.
- Indspilningen må maksimalt være seks måneder gammel.
Anbefalinger til videoindspilningen
- Se konservatoriets vejledning for at få den bedste lyd på din optagelse.
2. runde – Fysisk på DKDM
2. runde afholdes fysisk på DKDM i perioden medio maj til ultimo juni. Består du 1. runde, bliver du indkaldt til 2. runde.
Du kan finde en oversigtsplan over datoer for 2. runde i midten af marts under Sådan søger du ind.
Indhold
- Fysisk fremførelse af det valgte program.
- Prøve i prima vista vokalakkompagnement med en tilstillet sanger.
- Runden afsluttes med fem minutters samtale om ansøgerens motivation for at søge ind på uddannelsen, overvejelser omkring karriere m.m.. Samtalen påvirker ikke karakteren, men bruges til gensidig forventningsafstemning om uddannelsen.
Repertoire
Af det opgivne repertoire bestående af akkompagnement og kammermusik fremføres den resterende del af det samlet opgivne program (dvs. den del, der ikke indgår i 1. runde).
- Varighed 2. runde ca. 55 min.
2. runde bedømmes af to interne censorer og en ekstern censor efter 7-trinsskalaen.
Kravene i hver af de t0 discipliner beskrives nærmere i det følgende
Det samlede repertoire skal være 75-80 min varighed, dække mindst 4 stilperioder og bestå af:
- Kammermusik
- Akkompagnement
- Vokal
- Instrumental (maks. 10 min)
Akkompagnement
- Vokalakkompagnement
Et forud indstuderet Lied-repertoire med sanger(e).
- Instrumentalakkompagnement
Der akkompagneres til en koncertsats (maks. 10 min). For-, mellem- og efterspil spilles helt ud.
- Prima vista-prøve
Med tilstillet sanger akkompagneres til en romance/lied og en opera- eller oratoriearie af sværhedsgrad som:
- F. Schubert: Schlummerlied.
- C. Debussy: Romance.
- R. Wagner: Siegmunds "Winterstürme" fra Valkyrien, 1. akt.
- G. Verid: Tenorsoloen "Ingemisco Tamquam Tremo" fra Requiem.
Kammermusik
Et forud indstuderet kammermusik-repertoire.
Eksempler på repertoirets art og sværhedsgrad:
- L. van Beethoven: Sonate c-mol, op. 30, nr. 2, for klaver og violin.
- J. Brahms: Klarinettrio.
- S. Prokofief: Violinsonate. op. 80.
- C. Debussy: En blanc et noir for 2 flygler.