Studievejledning

Vejledning om uddannelser og optag

Som studerende kan du henvende sig personligt/telefonisk til Studieadministrationen, hvor du kan få svar på både generelle og mere fagspecifikke spørgsmål til uddannelserne på konservatoriet.

Ved spørgsmål om selve optagelsesprøverne og optagelsesproceduren kan du skrive direkte til admission@dkdm.dk.

Der kan også skrives til hovedmailen dkdm@dkdm.dk. Ved kontakt til Studieadministrationen skal du oplyse studieretning/instrument, så henvendelsen kan blive videresendt til den relevante studiekoordinator.

Personlig vejledning

Hvis du har studietvivl, eller du kæmper med personlige eller psykologiske problemer, kan du kontakte en af DKDM's vejledere: Marianne Løkke Jakobsen (Marianne.Jakobsen@dkdm.dk) og Christina Brandt Müller (Christina.Brandt@dkdm.dk).

Eksempler på personlige problemer kunne være stress, eksamensangst, særlige behov, oplevelser med krænkende adfærd eller helbredsproblemer.

En vejledningssamtale er fortrolig. Under samtalen, taler I om den bedste måde at tackle din specifikke problemstilling på. Den professionelle vejleder kan også hjælpe dig med at finde relevant rådgivning og hjælp udenfor Konservatoriet, hvis det er nødvendigt.

Du kan tale om hvad som helst; stort eller småt.

STUDENTERRÅDGIVNINGEN

DKDM samarbejder med Studenterrådgivningen i Danmark.

Studenterrådgivningen tilbyder gratis, professionel vejledning og psykologhjælp til studerende på videregående uddannelsesinstitutioner. Du kan kontakte dem på telefon: 70 26 75 00 og læse mere på deres hjemmeside: www.srg.dk.

I tilfælde med krænkende adfærd, tilbyder Studenterrådgivningen endvidere en anonym vejledningsservice, kaldet ”Tal Trygt”. Du kan booke en samtale på 70 26 75 00.

Studenterrådgivningen tilbyder bl.a.:

  • Rådgivende samtaler om økonomiske og sociale problemer
  • Samtaleforløb om studierelaterede problemer
  • Kortere behandlingsforløb vedrørende personlige vanskeligheder
  • Gruppetilbud vedr. eksamensangst, specialeproblemer, stress og andet

SPECIALPÆDAGIGISK STØTTE (SPS)

Specialpædagogisk støtte er til dig, der har nogle særlige behov, som fx ordblindhed, psykisk funktionsnedsættelse, synshandicap, bevægelseshandicap, kronisk eller alvorlig sygdom. SPS skal sikre, at du kan uddanne dig på lige fod med andre, selv om du har en funktionsnedsættelse. Her kan du læse om støtteformer og muligheder for at få SPS.

Christina Brandt Müller er DKDM's SPS-vejleder. 

HAR DU FLERE SPØRGSMÅL?

Tøv ikke med at skrive til:

Christina Brandt Müller, Marianne Løkke Rasmussen eller admission@dkdm.dk