DKDM talentdage
Formålet med Talentdagene er at eleven skal stifte bekendtskab med DKDM indefra og føle sig velkommen og mødt der, hvor eleven er.
DKDM afholder hhv. juniordage og talentdage hvert andet år. Har du spørgsmål, kan du altid kontakte os.
På Talentdagene får eleverne mulighed for at få soloundervisning og vejledning af en DKDM underviser, spille med andre, lytte til andre, møde en masse ligesindede indenfor eget felt, møde og snakke med studerende og i det hele taget få en masse information der forhåbentlig skal gøre eleven klogere på, om han/hun en dag ønsker at søge ind på et konservatorie.
Det vil være lidt forskelligt hvor eleverne kommer fra og hvor gamle de er, da det er meget forskelligt fra instrument til instrument. Nogle går måske allerede på en talentlinje på en musikskole, og overvejer at søge ind på MGK; nogle går allerede på MGK og nogle er ikke i sådanne forløb. Er I i tvivl om det er noget for jeres elev, skal I endelig skrive til os.
Datoer for sæson 25/26
Vil blive annonceret på et senere tidspunkt.