Diversitet og inklusion

DKDM har i samarbejde med de øvrige kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet udarbejdet et diversitetscharter, som trådte i kraft i 2023.

I diversitetscharteret forpligter vi os til at arbejde for øget diversitet i det kunstneriske felt. Konkret er det i 2023-2024 mundet ud i følgende tiltag og projekter:

Mangfoldighedsråd

DKDM har nedsat et mangfoldighedsråd, som arbejder på at forbedre diversitet og inklusion på konservatoriet med den ambition, at alle studerende og ansatte oplever, at de er en del af et inklusivt studie- og arbejdsmiljø.

Sprogpolitik

I 2024 har vi opdateret vores sprogpolitik, som skal bidrage til, at konservatoriet kan tage ansvar for, at de studerende får de bedst mulige vilkår for at modtage og gennemføre deres uddannelse på en institution med en mangfoldig studentersammensætning.

Studiestart

Vi lægger stor vægt på at tilbyde vores studerende en inkluderende studiestart. Dette arbejder vi på ved at ryste dem sammen på tværs af nationaliteter, køn og faggrupper gennem aktiviteter, der sikrer, at der er plads til alle. Vi informerer de studerende om DKDM's holdning til mangfoldighed for at skabe et inkluderende fundament, som skal danne rammen for, hvordan det skal være at være studerende på DKDM.

Uge 38

I uge 38 blev der afholdt en temauge for de studerende med musikken som omdrejningspunkt men med forskellige temaer. I 2024 var temaet 'fællesskab og folkemusik' med fokus på at understøtte de studerendes inklusion, trivsel og fællesskab på tværs af faggrupper og årgange.

DKDM KORET

I 2024 igangsatte vi DKDM KORET med fokus på både det musikalske og det sociale samvær på tværs af huset. Koret er åbent for såvel studerende som ansatte uanset musikalsk baggrund og erfaring.

 

Her kan du læse diversitetscharteret i sin fulde længde