Allan Sjølin

Stilling
timelærer
Uddannelsesretning
Guitar
Fagområde
Guitar
Område
Undervisning

Baggrund

Allan Sjølin begyndte med at spille guitar som 11-årig og er solistuddannet klassisk guitarist på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som elev af Jesper Sivebæk. Han har taget mesterkurser og undervisning hos tidens største guitarister, som Leo Brouwer, Pepe Romero, Sergio Assad og Roland Dyens. 

Undervisning

Allan har undervist på musikskole siden 2012 og har gennem sin brede kunstneriske erfaring undervist i mange slags sammenhænge, ikke blot guitar, og har ofte lavet workshops på musikskoler og MGK i ind- og udland; dertil også benyttet som masterclass-underviser på udenlandske guitarfestivaler.   

Kunstnerisk praksis

Allan Sjølin har en tresporet kunstnerisk praksis; som kammermusiker (bl.a. i Copenhagen Guitar Duo og guitar/fløjte duoen Villén & Sjølin), som assistent i kammer- og symfoniorkestre i ind- og udland (på guitar og et utal af strengeinstrumenter som mandolin, banjo, balalaika, mv.) og som akkompagnatør for operasangere (arrangeret over 300 sange og arier for alle stemmetyper). 

Han har turneret det meste af verden rundt og spiller i omegnen af 125 koncerter om året i forskellige sammenhænge. Han har udgivet over 10 CD- og streamingudgivelser i egenskab af kammermusiker og solist.