Asbjørn Nørgaard

Stilling
timelærer
Uddannelsesretning
Strygere: violin, bratsch, cello, kontrabas
Fagområde
Bratsch

Asbjørn Nørgaard er en af sin generations førende klassiske danske musikere og har i årenes løb markeret sig både som solist, kammermusiker, orkestermusiker og underviser. Han er bratschist i Den Danske Strygekvartet, som er et internationalt prisvindende ensemble, der spiller cirka 80 koncerter om året og optræder i hele verden. I 2024 offentliggjordes det, at Asbjørn Nørgaard og Den Danske Strygekvartet som det første ensemble modtager Léonie Sonnings Musikpris, Danmarks største musikpris.

Asbjørn har desuden modtaget mange andre hædersbevisninger, bl.a. Jakob Gades store legat og Harbyfondens mindelegat. Asbjørn Nørgaard er kunstnerisk leder for DSQ-festivalen, koncertserien Series of Four samt bestyrelsesleder i Art Music Denmark, den danske genreorganisation for klassisk musik, ny kompositionsmusik og lydkunst. Asbjørn Nørgaard er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med debutkoncert i 2013. Desuden har han studeret på Hochschule für Musik Hanns Eisler Berlin, Edsberg Musikinstitut i Stockholm samt Norges Musikhøgskole. Asbjørn Nørgaard har siddet i juryen ved flere internationale konkurrencer, heriblandt ARD-konkurrencen, Trondheim Kammermusikkonkurrence og Carl Nielsen Konkurrencen.


UNDERVISNING

2015 – Den Danske Strygekvartet: Quartet in residence (DKDM)
2020 – timelærer på DKDM

Masterclasses på mere end 20 musikkonservatorier i hele verden.

Prisvindende elever

Nicholas Swensen
1. pris, Oskar Nedbal International Viola Competition, 2020
1. pris, Julliard Viola Concerto Competition, 2021
3. pris, Primrose International Viola competition 2021

Alva Holm
1. pris, Solistpriset 2022

Daniel Śledziński
1. pris, P2's Kammermusikkonkurrence 2020 (Novo Kvartetten)
2. pris, Trondheim International Chamber Music Competition

Viktorija Viktorova
3. pris og særpris ved Premio Scarlatti 2024

 

KUNSTNERISK PRAKSIS

Asbjørn udgør en fjerdedel af Den Danske Strygekvartet, med hvem han har modtaget mange priser og udmærkelser, senest Musical America Ensemble of the Year 2020 og Léonie Sonnings Musikpris. Kvartetten turnerer over hele verden og gennemførte i 2020 en koncertcyklus med alle Beethovens strygekvartetter i Lincoln Center i New York. Deres CD-serie ‘Prism’ var i 2019 nomineret til en Grammy Award. 2021-2024 var de artists in residence i hhv. Wigmore Hall in London og Carnegie Hall i New York. De har tidligere været BBC New Generation Artists og en del af CMS-2 programmet ved Lincoln Center i New York.

Asbjørn har desuden optrådt som solist og kammermusiker på festivaler over hele verden.
 

UDVIKLINGSVIRKSOMHED

Asbjørn Nørgaard har i sit KUV-projekt ”Show, don’t tell” udforsket en dramatiseringsmetode med det formål at formidle klassisk kammermusik. Projektet har ført til en musikdramatisk koncertforestilling med Den Danske Strygekvartet og Lars Mikkelsen, hvor komponisten Shostakovitj’ liv og væsen samt narrativerne i hans musik formidles ved hjælp af en monolog konstrueret på baggrund af hans samlede breve samt et ’soundtrack’, som skabes med udgangspunkt i hans 15 strygekvartetter.

Sammen med accordeonisten Andreas Borregaard har Asbjørn Nørgaard skabt PUV-projektet ”Øvelsens Mester”; et metastudie af den eksisterende viden om øvning.