Katrine Immerkjær Kristiansen

Stilling
adjunkt
Uddannelsesretning
Orgel og kirkemusik
Fagområde
Orgel og kirkemusik
Område
Undervisning

Katrine I. Kristiansen begyndte sin musikalske løbebane i Faaborg Musikskole. Hurtigt stiftede hun bekendtskab med kirkeorglet og allerede som 14-årig startede hun med at vikariere i de sydfynske kirker. I 2011 afsluttede Katrine sin kandidatgrad hos Professor Wolfgang Zerer, Hamborg, med topkarakter. Efterfølgende blev hun optaget i solistklassen hvorfra hun debuterede i november 2013 hos Sven-Ingvart Mikkelsen og Margaret Phillips, London. Hun har modtaget undervisning af de førende organister i hele verden.



Katrine tog i 2011 initiativ til Orgelklubben. Orgelklubben har nu sat mere end 30 lærere i gang med at undervise og mere end 300 børn på landsplan spiller nu orgel. Katrine bruges ofte som gæsteunderviser og foredragsholder i de nordiske lande, hvor interessen for undervisning af børn og unge på orgel også er stigende. Arbejdet med børn/unge og orgel er nu kommet på finansloven og Orgelklubben støttes fornemt af Augustinusfondens jubilæumsfond og Frobeniusfonden. Læs mere på www.orgelklubben.dk.



Katrine afsluttede sin pædagogiske master i kirkeorgel på DKDM i januar 2016 med topkarakterer og udgav i den forbindelse Danmarks første orgelskole for børn og unge. Bogen indeholdende salmer, rytmiske og klassiske værker.



I 2019 udgav Katrine sammen med kirke.dk en samling af nyskrevne værker til brug ved familiegudstjenester. 20 værker til børn/unge/nybegyndere, der spiller orgel, og 20 værker til professionelle organister.



Katrine er 1. organist ved Brøndby Strand Kirke samt timelærer på SDMK, Esbjerg, DKDM samt Sjællands Kirkemusikskole.