Marie Hansen

Stilling
timelærer
Uddannelsesretning
Accordeon
Fagområde
Accordeon
Instrumentalpædagogik
Område
Undervisning

Marie Hansen er en erfaren accordeonlærer, som er evigt nysgerrig på, hvordan man kan udvikle endnu bedre undervisningsmetoder for accordeonet. 

Kernen i Maries professionelle virke er undervisning og børn. Undervisningen skal tilrettelægges så den er lærerig og sjov samtidig med at den giver børnene musikalske oplevelser og udvikler deres kreativitet. 

Marie har deltaget i åben-skoleprojekter, bla. Med komponist Mogens Christensen, hvor netop accordeonet og børnenes egen kreativitet blev bragt i spil. 

En af de helt store udfordringer for accordeonet er rekruttering, fastholdelse og meningsfulde musikalske fællesskaber. For at imødegå dette har Marie være med til at skabe DKDM’s årlige Accordeondag, hvor accordeonelever i alle aldre mødes. 

I 22/23 gennemførte Marie i samarbejde med Anne Fontenay PUV-projektet Molly og Bella. Her undersøgte de æstetiske læreprocesser med 4-6 årige børn fra Jægerhuset (daginstitution) i Hørsholm.  

Anne og Maries nye PUV-projekt bygger oven på Molly og Bella og forsættes i 23-28 i Børne- og Kulturhuset i Høje Taastrup. Her undersøges børnenes udvikling over en længere årrække i deres daglige rammer. 

  • I 2019 udgav Marie “Min Accordeonskole”. 
  • Marie er accordeon-, samt for- og førskolelærer på Høje Taastrup og Hørsholm Musikskoler. 
  • Marie er envidere formand for DAU (danske accorlæreres union)
  • Marie er uddannet på DKDM i 2008

Læs mere om Marie Hansen: www.minaccordeonskole.dk