Molly & Bella og alle deres venner: Æstetiske læreprocesser og instrumentalpædagogik
Molly og Bella og alle deres venner
Æstetiske læreprocesser og instrumentalpædagogik
Hvordan kan vi udnytte rammerne i det nye Børne- og Kulturhus så vi kan forandre og på ny forankre instrumentalpædagogikken hos de 4- 8 årige?
Vil børnene opleve en stærkere tilknytning til kultur, i dette tilfælde musik, når vi har adgang til at undervise børnene i den rette kontekst?
Hvilken betydning har det for børnene, at de kan dyrke og møde kultur i rammer de er bekendte med og som kan foregå i den tid de er i institutionen?
Og hvilken betydning har det for børnenes læring at være i et kulturhus og at de dermed færdes i et kulturelt rum i deres dagligdag?
Med udgangspunkt i vores PUV-projekt omkring æstetiske læreprocesser, vil vi gerne undersøge hvad der sker med Molly og Bella-delen, når der tilføjes et forudgående rytmikforløb. Vi vil desuden også gerne undersøge hvilken betydning Molly og Bella har på børnenes videre musikalske udvikling og om det har betydning for musikskolens fødekæde.
For at få det nødvendige udbytte af projektet vil vi gerne følge børnene i 5 år i det nye Børne- og Kulturhus i Høje Taastrup.