Anne Fontenay

Stilling
timelærer
Uddannelsesretning
Træblæsere: fløjte, obo, klarinet, fagot, saxofon
Fagområde
Instrumentalpædagogik
Fløjte
Område
Undervisning

Anne Fontenay er tværfløjtelærer, og har mere end 20 års undervisningserfaring fra forskellige musikskole landet over. Anne er desuden med i det internationale fløjtefællesskab www.fluteplay.ca, der har til formål at forny fløjtepædagogikken, så den passer til nutidens børn og unge. 

Det grundlæggende i Annes professionelle virke er undervisningen af børn og unge, samt at udvikle pædagogikken indenfor musikundervisningen så den bliver opdateret til nutidens elever. De gode erfaringer man har skabt sig, skal ikke forkastes, men man skal turde se frem og lade sig inspirere af alt det nye og spændende der sker i nutidens børnekultur. 
Anne er, udover at have efteruddannet sig som før- og forskolelærer, desuden uddannet kunst og kulturformidler for børn og unge fra University College Sjælland og har været med til at skabe mange forskellige kulturworkshops for børn og unge, hvor omdrejningspunktet ofte har været musik og kreativitet. 

For at sikre en god og stabil tilgang til faget, er Anne medarrangør af Dansk FløjteFestival der har til hensigt at udbrede kendskabet til fløjten i hele landet.  

Sammen med Marie Hansen gennemførte Anne i 22/23 PUV-projektet Molly og Bella. Her undersøgte de æstetiske lærerprocesser med de 4-6 årige børn fra Jægerhuset (daginstitution) i Hørsholm.  
Det nye PUV-projekt bygger ovenpå Molly og Bella og fortsættes i 2023-28 i Høje Taastrup Børne- og kulturhus. Her undersøges børnenes udvikling over en længere årrække i deres daglige rammer. 

I 2019 udgav Anne “Min fløjtebog” - en tredelt fløjteskole for de helt unge nybegyndere. Fløjteskolen er tilføjet NFA’s metodebogsliste. 

Anne er udover sit virke ved DKDM, tværfløjte- og forskolelærer ved Høje Taastrup Musikskole. 

Anne er uddannet ved Nordjysk Musikkonservatorium i 2001 og College University Sjælland i 2016. 

Læs mere om Anne på www.floejterpaatvaers.dk