Mesterværker for slagtøj
I et spændende og afvekslende program spiller DKDM’s dygtige slagtøjsstuderende nordisk, japansk og amerikansk slagtøjsmusik.
Koncerten indledes med den amerikanske komponist John Psathas's inciterende værk for 5 slagtøjsspillere inspireret af et Keith Jarret tema, efterfulgt af den danske komponist Poul Ruders's lettere intimiderende værk ’Regime’ for 3 slagtøjsspillere. Man kan betragte værket som et regime i sig selv og måske føle sig lidt trængt op mod en mur.
Koncerten byder også på en solist. Alicja Krajewska spiller den japanske komponist Minoru Miki's ikoniske værk ’Marimba spiritual’ ledsaget af en slagtøjstrio.
Den svenske komponist, Tobias Broström's værk ’Ombra’ for 4 slagtøjsspillere er et vidunderligt fabulerende stykke musik inspireret af japanske skyggespil.
Koncerten afsluttes med Søren Monrads værk ’Zavanna’ for 7 slagtøjsspillere. Med kraftfulde udladninger og blide meditative klange beskriver værket den afrikanske savanne i al dens skønhed og grusomhed.